Åke Hantoft: Derfor ligger FrieslandCampina bedre

Flere ting gør sig gældende, når den hollandske ærkerival klarer sig bedre, end Arla gør. En af dem er, at Arla har fået mest mælk.

Arla lover en eurocent (7,5 øre) per liter mælk i efterbetaling efter 2015. Imens udbetaler FrieslandCampina i dise uger en halvårs-efterbetaling på to eurocent.

På flere punkter klarer den hollandske ærerival sig igen bedre end Arla. Omsætningen holdt sig oppe, selv om mælkemængden ikke steg lige så meget som Arlas. Mælkeprisen faldt med 17,4 procent, men resultatet for halvåret steg - og det gav plads til en højere efterbetaling.

Men hvorfor klarer hollænderne sig bedre?

Arla-formand Åke Hantoft har flere forklaringer.

»Det, de gør, gør de rigtig godt. De har et stærkt internationalt marked i Asien,« siger han og tilføjer:

»Og man har en dollarkurs, som er meget gunstig, og de har meget mere i dollar, end Arla har.«

Netop valutapåvirkninger gav FrieslandCampina indtægter på 23 mio. euro (172 mio. kr.) i første halvår 2015.

»Til sidst har vi fået mere mælk, end de har fået. Det belaster naturligvis mere i en situation, hvor der generelt er lave priser. Men det vil gavne os på langt sigt,« konstaterer formanden.

»Hvordan skal Arla klare sig lige så godt?«

»Vi er i gang med at kigge på vores strategi de kommende fire-fem år. Vores nuværende strategi går til 2017, men vi er ved at udvikle en opdateret 2020-strategi. Det er en utroligt svær periode lige nu, men jeg synes, vi gør mange ting på den rigtige måde med effektiviseringer, lean og så videre. Det er ikke tilstrækkeligt, for mælkeprisen lider, men det er ikke kun Arla, det er hele markedet.«

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle