En ny politisk vækstpakke giver mælke- og oksekødproducenter mulighed for at skabe mere vækst i form af eksportindtægter og arbejdspladser. Pakken indeholder blandt andet en brancheaftale om at fremme opdræt af flere kalve i Danmark.
Når mælkekvoterne fjernes 1. april 2015, er der potentiale for, at de danske mælkeproducenter kan producere en mia. kg mælk mere i 2020. Det kan, sammen med en øget produktion af slagtekalve, udløse en stigning i eksportindtægterne på mindst 4,5 mia. kroner og sikre 5.500 arbejdspladser i yderområderne, blev det konkluderet i en rapport fra Kvægbrugets Taskforce. Det er nu mundet ud i en ny politisk aftale.
Pakken baner på mange områder vejen for, at de danske kvægproducenter kan udnytte de vækstmuligheder, der opstår, når mælkekvoterne forsvinder i 2015 og samtidig sikrer den bedre økonomi i slagtekalveproduktionen. Pakken indeholder blandt andet nye præmier til oksekødsproduktionen, landdistriktsstøtte til byggeri af nye og mere miljø- og dyrevenlige kvægstalde, ny og bedre sundhedsrådgivning, mere fleksible produktionsregler og 50 mio. kroner årligt til forskning inden for kvægproduktion.
Der afsættes 180 mio. kroner årligt til at fortsætte de såkaldte koblede præmier, der støtter oksekødsproduktionen i Danmark. Lang tids usikkerhed om de koblede præmier har medført, at flere unge landmænd har tøvet med at gå ind i kalveproduktion.
Kvægsektoren har nu sagt ja til en brancheaftale, der skal fremme opdræt af flere kalve i Danmark og dermed reducere antallet af danske spædkalve, der bliver eksporteret.
Det kan give arbejdsro hos den enkelte slagtekalveproducent, at ministeriet nu har sagt ja til koblede præmier frem til 2020, mens nye producenter får mulighed for at vurdere, om der er økonomi i at starte en produktion.
Det lykkedes derimod ikke landbruget at få udskudt en række omkostningstunge krav til indretning af staldene hos mælkeproducenterne, der trådte i kraft 1. juli. Dog er der et tilsagn fra Fødevareministeriet om at undersøge, om Lov om Hold af Malkekvæg kan justeres uden at forringe dyrevelfærden, samt at loven løbende skal evalueres, så ny viden og nye staldkoncepter kan inddrages i lovgivningen.
