En indsats ude i vandmiljøet vil være godt for både vækst og vand. DN er skuffet.
Seges hilser velkommen, at regeringen i sit forslag til finanslov afsætter 150 mio. kr. til bedre vandmiljø. Det kan nemlig gavne både vækst og vandmiljø, mener direktør Jan Mousing.
I mange år har miljøreguleringen koncentreret sig om landmænds brug af kvælstof. Nu bliver der mulighed for at udvikle andre virkemidler, der ikke hæmmer landbrugets vækst og indtjening i samme grad.
»Vi har i mange år arbejdet med at udvikle alternative virkemidler, som kan skabe et mere robust vandmiljø, og som er mere effektive og billigere. Det er bedre end at fortsætte med at tilføre afgrøderne væsentligt mindre kvælstof, end de har behov for, og på den måde forringe kornproduktionen og mindske eksporten,« siger direktør Jan Mousing.
Virkemidler i vandet
Han understreger, at hvis vandmiljøet virkelig skal forbedres, så skal der sættes ind med virkemidler, så selve miljøforbedringen sker ude i vandområderne. Altså ikke i markerne. Det kan være aktiv genetablering af vandplanten ålegræs, etablering af stenrev, som alger kan vokse på og producere ilt, og brug af muslinger, som naturligt filtrerer vandet og opsamler kvælstof. De 150 mio. kr. kan være med til at udvikle disse virkemidler.
»Alle disse tiltag er intelligente virkemidler, der kan gennemføres, uden at det hæmmer landbrugets produktion og dermed landmændenes muligheder for at producere effektivt og skabe vækst og arbejdspladser,« pointerer Jan Mousing.
DN er skuffet
Danmarks Naturfredningsforening (DN) er dog ikke imponeret. Ella Maria Bisschop-Larsen, præsident for foreningen, peger på, at puljen til vandmiljøet kommer i kølvandet på den sidste måneds regeringsudspil på landbrugsområdet, hvor regeringen har åbnet for, at landbruget kan gøde mere, fjerne randzoner, sprøjte tættere på vandløb og en række andre ting.
»Det virker, som om regeringen har misforstået, at forureneren betaler princippet, når man på den ene side lader landbruget sprede mere gylle og gødning og på den anden side sender regningen for forureningen videre til skatteyderne,« siger hun.
Samtidig er DN skuffet over, at Naturplan Danmark i finanslovforslaget står til at blive beskåret med en tredjedel over de næste tre år. Alene i 2016 vil budgettet blive skåret ned med omkring 40 procent fra 77,5 mio. kr. til 47,5 mio. kr.
