2013-krav reducerer ikke den tyske smågriseproduktion

Efterspørgslen efter først og fremmest majs til produktion af biogas i Tyskland kan blive et selvmål for landets svineproducenter.

"Det er så favorabelt at producere biogas i Tyskland, at foderpriserne i Tyskland nu ligger højere end i Danmark," siger afdelingschef Finn Udesen, Videncenter for Svineproduktion.

Den aktuelle situation på fodermarkedet forventer han dog ikke får indflydelse på hverken den tyske smågrise- eller slagtesvineproduktion, og når man ser frem til 2013, forventer afdelingschefen også kun en forbigående nedgang i den tyske smågriseproduktion.

"Vi forventer et fald i den tyske smågriseproduktion fra 45 til 43 mio. i årene umiddelbart omkring 2013. Derefter forventer vi en svag stigning igen," siger afdelingschef Finn Udesen, Videncenter for Svineproduktion.

Men prognoserne for den tyske slagtesvineproduktion har fortsat pil opad, og dermed vil der stadig være behov for import af smågrise til Tyskland, ligesom det heller ikke ændrer på det faktum, at tyske slagterier har været i stand til at betale i gennemsnit 65 øre mere pr. kg i perioden 2002 og til i dag.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle