2018 blev tørkens år - værste kornhøst i 100 år

Arkivfoto

Arkivfoto

MARTS: De økologiske arealer udgør nu 245.000 hektar og er på bare tre år vokset med 40 procent. Nu kommer også flere storlandbrug med. For eksempel Agro Vest, som lægger 1.400 hektar om efter at medejer Lars Olsen har regnet og regnet på det.

JUNI: Tørken bider sig fast og 4-5 mand laver ikke andet end at flytte de 56 vandingsmaskiner på Kjargaarden og manden på værkstedet har travlt med at holde dem i gang. Det koster for cirka 20.000 kr. el om dagen. Dertil kommer udgifter til arbejdskraft og vedligehold«, siger Jørn Willumsen.

Martin Merrild tog på tørketur hos medlemmerne for at se omfanget. »Det er uundgåeligt, at den ekstreme tørke kommer til at betyde, at der er landmænd, der går konkurs,« sagde han.

MAJ: »Der er nok en grund til at der står miljø før fødevarer«, sagde Jakob Ellemann-Jensen (V), da han helt uventet afløser Esben Lunde Larsen i Miljø- og fødevareministeriet.

APRIL: 3 mia. kroner eller 16-17 øre ekstra på mælkeprisen i 2020. Så meget skal et nyt effektiviseringsprogram i Arla hente over de kommende tre år i sparede omkostninger. Programmet skal ifølge topchef Peder Tuborgh bringe mejerikoncernen tilbage som førende på mælkepris.

April: Storstrejke truer, hvilket bekymrer bl.a. kyllinge og svineproducenter, der risikerer at dyrene hober sig op. »Vi kan kun have kyllingerne et par dage ekstra uden at det går ud over dyrevelfærden«, siger Martin Hjorth Jensen. Strejken afblæses i sidste øjeblik.

MAJ: Advokater fra Landbrug & Fødevarer og Bæredygtigt Landbrug kæmper side om side i BL’s store retssag om vandplaner i Vestre Landsret. Det lykkes dog ikke at få sagen sendt til EU-domstolen.

JUNI: Der er højt humør i teltet, da Prins Joachim debatterer landbrug og mad i teltet hos Landbrug & Fødevarer på Folke- mødet. Samtidig har han en lille opsang: Når danskerne køber mad er de er de mere tilbøjelige til at vælge et godt tilbud på prisen end et godt tilbud på kvalitet.

Billede 1 af 10

Årets tørke vil der blive talt om mange år frem i tiden. Tabet bliver 6 mia. kr.

Der er visse år, man husker. De tørre somre i 1975 og 1976. Den kolde, våde dyrkningssæson i 1987. Tørken i 1992. 2018 vil uden tvivl blive ikonisk for tørken og varmen, der blev ved og ved, og den ringe høst.

Ifølge LandbrugsAvisen høstprognose blev kornhøsten 6,3 mio. ton. Det svarer til niveauet for 50 år siden. Da udbytter ændrer sig over tid, er det mere relevant at se på, hvor meget høsten adskiller sig fra det normale, for eksempel fem års gennemsnit. Her er den triste 2018-høst endnu mere markant, idet den ligger 34 procent under. Selv hvis man går tilbage til 1920, er der ikke noget år, høsten har ligget mere end 22 procent under det normale. Det var i 1941!

Den dårlige høst gjorde også Danmark til nettoimportør af korn for første gang i mange år, og det koster landbruget dyrt. Svineproducenternes korn slipper alt for tidligt op. Det er dog nemt at importere korn. 1,5 mio. ton skal der importeres. I lang tid lå bekymringen hos mælkeproducenterne, der kiggede ud over brune græsmarker og slappe majsmarker. Grovfoder kan man ikke bare lige importere. Heldigvis gik det ikke helt så galt som frygtet med disse afgrøder, da først regnen kom igen i august og september.

Seges regnede på tørketabet, og det nyeste tal er et tab på seks mia. kr.

En gennemsnitlig planteproducent ventes at tabe 410.000-620.000 kr., en gennemsnitlig mælkeproducent 10.000-330.000 kr. Det største underskud rammer svineproducenterne. En gennemsnitlig svinebedrift står til at tabe 1,6-1,9 mio. kr.