Klimaforandringer indtog dagsordenen både i landbruget og på Christiansborg.
Klima er på alles læber i 2019, og landbruget spiller med. Det starter med Danish Crown. Beskeden er klar: Udledningen af CO2 og andre klimagasser fra produktionen af kød hos Danish Crown og andelshaverne skal halveres inden 2030. Og inden der skrives 2050, skal nettoudledningen pr. kg grisekød være helt elimineret.
Kort efter kommer meldingen fra Arla: Halvering i 2030 og klimaneutral i 2050.
Og endelig Landbrug & Fødevarer: Fra 2050 skal dansk landbrug være klimaneutralt. Det vil sige, at landbruget ikke må udlede flere klimagasser, end det optager.
Mange landmænd har taget positivt imod klimadagsordenen, som synes mere inspirerende end de tidligere års miljødagsorden.
Måneden inden udmeldingen har L&F indgået et overraskende samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening med et udspil om, hvordan landmænd kan tage lavbundsjorder ud af dyrkning, hvis de altså holdes skadefri. Det er noget, der batter på klimapåvirkningen. Samarbejdet høster anerkendelse hos politikerne, som dog frygter en stor regning.
Folketingsvalget i juni bliver også døbt ’klimavalg’, og politikerne prøver at overgå hinanden med, hvem der kræver de største forandringer.
Inden valget advarer bl.a. Dan Jørgensen mod at gå helt op til 70 procent reduktion af klimagasser i 2030. Socialdemokratiet frygter den situation, Macron i Frankrig endte i med grønne tiltag, der blev så dyre, at almindelige mennesker kom på gade og demonstrerede. Efter valget bliver han dog klimaminister med netop 70 procents reduktion som mål.
