25 år som forvalter i tæt og dagligt parløb med godsejeren

Der går ikke en dag på Hvidkilde Gods, hvor godsejer Christian Ahlefeldt-Laurvig Lehn og forvalter Torben Larsen ikke taler sammen. De driver godset i et tæt makkerskab, hvor de mødes i løbet af dagen og taler drift - og hvis mødet en sjælden gang imellem glipper, ringer de sammen om aftenen.

»Med så meget, vi har gang i, er vi nødt til at have et tæt parløb. Jeg synes faktisk, at vi altid har haft et godt forhold - og ellers havde jeg nok heller ikke været her stadig«, siger Torben Larsen og griner.

61-årige Torben Larsen er en mand, der er bedre til at holde styr på detaljerne i landbrugets drift end til at småsnakke og dvæle ved livets finurligheder. Hen over en kop kaffe falder samtalen sjældent på privatlivet, men når det handler om landbrug, er det en anden sag.

»Vi har jo købt et stykke jord hvert år, siden jeg begyndte. Så vi er gået fra 300 hektar til 950 hektar. Det synes vi selv er ret flot«, siger Torben Larsen.

Det går igen i de fleste af forvalterens sætninger, at han taler i vi om ham selv og godsejeren.

»Det er sommetider, at Christian joker med, at vi er som et gammelt ægtepar. Men han siger det nu mest, når vi er ude og se på ejendomme og jord til salg. Der følges vi i bilen rundt og taler med ejerne i fællesskab«, siger Torben Larsen og ryster på hovedet med et smil.

Et arbejdsliv

Torben Larsens hverdag har kredset om Hvidkilde Gods i over 30 år, og han bor da også lige i smørhullet af sit arbejdsliv. Fra køkkenvinduet i sin forvalterbolig kan han med morgenkaffen i hånden kigge over på Hvidkilde Gods, og fra sin gårdsplads kan han se hen til halmfyret og tørrerierne, som han bruger mange timer på.

»Om morgenen mødes jeg med godsarbejderne herude på pladsen. Mange af dem har været her i mange år, så de ved, hvad de skal i gang med - det er jeg rigtig glad for. Min dag går på kornlagrene og i marken, hvor jeg kigger til mejetærskerne, og så er der også altid en del kontorarbejde. Vi skal blandt andet have lavet EU-ansøgninger i tide og ajourføre gødningsregistreringerne«, siger Torben Larsen.

De endelige beslutninger om salg og køb tages af godsejeren i fællesskab med Torben Larsen, hvor der sjældent er uenigheder - de tænker meget ens og kommer altid frem til løsningen. Dog er det kun forvalteren, der beslutter, hvad der foregår i markerne.

»Vi har en gensidig respekt for hinandens arbejde, og det er nok derfor, det kører så godt«, siger Torben Larsen.

I privaten kører det også godt. For selv om høsten giver lange dage, og ferierne er få, har Torben Larsen knækket koden.

»Jeg har et godt forhold til min kone. Det er nødvendigt, for især i høsten ser vi ikke så meget til hinanden. Min kone er nu rigtig god til at komme med mad i marken«, siger han.

Og sådan er livet bare i godsets baghave, hvilket Torben Larsen hver eneste dag står op til og værdsætter.

Tiden er snart inde

Gennem Torben Larsens liv som forvalter på Hvidkilde Gods har han oplevet mange udvidelser af både jord og 55 udlejningsejendomme, som landbruget også hjælper til med. På falderebet oplever forvalteren også et generationsskifte.

»Jeg har jo kendt Carl Johan, fra han blev født. Vi har også passet ham nogle gange. Nu har han jo overtaget godset, så jeg har også sagt til ham, at det kan godt være, jeg har passet ham som dreng, men nu er han altså min chef og er med til at beslutte ting«, siger Torben Larsen.

Med et skifte er det også ved at være pensionstid. Han husker tydeligt, da han dengang i 1985 selv var ny og begyndte i lære hos den daværende forvalter. Cirklen er igen ved at nå sin ende, og nu er det Torben Larsens tur til at oplære en ny til posten som forvalter på godset.

»Om fire år er jeg jo 65 år, og det passer egentlig fint med, at Carl Johan har taget over og vil kunne ansætte en ny forvalter. Christian og jeg har allerede lovet ham, at vi er konsulenter på beslutningen om at finde en ny til pladsen«, siger Torben Larsen.

Selv om han med sin fratrædelse skal undvære både sin forvalterbolig i Hvidkildes omgivelser, det daglige parløb med godsejeren og lange arbejdsdage, har han ikke de store betænkeligheder ved, at en æra snart når sin ende.

»Der er så meget styr på det her, at det nok skal køre. Det er så veldrevet, og Christian har gjort det godt og sørget for en sund økonomi. Jeg skal jo også flytte til den tid, men vi skal nok finde på noget godt«, siger Torben Larsen.

Og mon ikke hans kone glæder sig til at se mere til sin mand?