40 år i Familielandbrug

kan i denne måned fejre sit 40 års jubilæum i Vejle Amts Familielandbrug.

Efter agronomeksamen i 1968 blev Hans Ole Madsen ansat som regnskabskonsulent i det daværende Vejle Amts Husmandsforening. Hans Ole Madsen blev herefter leder af regnskabskontoret og samtidig også kasserer og senere sekretær i Amtsforeningen. Hans Ole Madsen var nu som centerleder den administrative og personalemæssige leder af al den rådgivning i Vejle Amts Husmandsforening - det senere Vejle Amts Familielandbrug - som foreningen selv udbød.

Hans Ole Madsen har som sekretær for foreningen haft et tæt samarbejde med skiftende formænd og bestyrelser. Det har igennem årene givet ham mulighed for at være sparringspartner omkring den landbrugs- og foreningspolitik, der har været til debat. Hans Ole Madsen var også en central skikkelse i samarbejdet i 1975 med Vejleegnens Landboforening omkring etableringen af det fælles Landbocentret i Vejle.

Efter 1. juli 2008 nedtrapper Hans Ole Madsen arbejdet og ansættelsen, så den hovedsalig kun omfatter hvervet som sekretær og kasserer i Vejle Amts Familielandbrug. Han har dog en aftale med kontoret om at gå op i tid til vinter og forår 2009 og medvirke ved opgørelsen af den skattepligtige indtægt for de deltidslandmænd, han igennem mange år specielt har serviceret.

Seneste videoer

Se alle

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle