60.000 gulerødder til FirstFarms’ ledelse

Den daglige ledelse af FirstFarms får resultat-aflønning.

Som en gulerod til FirstFarms’ daglige ledelse har selskabets bestyrelse besluttet at udstede 60.000 såkaldte warrants til de seks personer, der står for den daglige ledelse af selskabet i Danmark, Slovakiet og Rumænien. Gruppen af ledere tæller den adm. direktør og økonomichefen samt fire ledere i Slovakiet og Rumænien.

»Initiativet er en form for resultataflønning, der skal få os i den daglige ledelse til at arbejde endnu hårdere på at løfte FirstFarms’ resultat,« siger Anders H. Nørgaard.

Ret til at købe til en fast kurs

En warrant giver indehaveren ret til at købe en aktie med en nominel værdi på 10 kr. for 43,44 kr. Retten kan først udnyttes om tre år. Helt præcis kan den udnyttes i en periode på fire uger efter offentliggørelsen af FirstFarms’ halvårsrapport for perioden 1. januar 2018 - 30. juni 2018. Oven i prisen på 43,44 kr. kommer et tillæg på seks procent om året i rente.

Er kursen på FirstFarms-aktien på det tidspunkt højere end 43,44 kr. pr. aktie plus de tre gange seks procent - det vil sige cirka 52,50 kr. pr. aktie, er forskellen op til den højere kurs en gevinst for de medarbejdere, der udnytter deres ret til at købe aktier. Ved redaktionens deadline var kursen 45,90.

Det er ikke oplyst, hvordan de 60.000 warrants er fordelt mellem de seks daglige ledere af FirstFarms.

Faktaboks

FirstFarms-aktien

  • Kursen på FirstFarms- aktien var 45,90 ved redaktionens deadline.
  • Sidste gang, kursen på FirstFarms-aktien var på 52,50, var 24. september 2014

Seneste videoer

Se alle

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle