Advokat så gerne sagen for retten

Det er ’berettiget’, at Landbrugsstyrelsen har krævet landbrugsstøtte for tre år tilbagebetalt fra landmand Jørgen Lykke fem år efter selv at have godkendt arealet på fuldt oplyst grundlag.

Selv om godkendelsen blev givet skriftligt i 2011, er den ikke bindende for styrelsen, da den er i strid med EU-reglerne. Landmand Jørgen Lykke bærer selv det fulde økonomiske ansvar for at have søgt støtte til et areal, der efter en særregel, som Landbrugsstyrelsen ikke selv var opmærksom på, burde være afvist. Det fremgår af en kendelse fra Miljø- og Fødevareklagenævnet afgivet i juni 2019.

»Ubegribeligt«

Jørgen Lykke orker ikke at føre sagen videre ved domstolene, selv om hans advokat, Ole Olesen, KHL, gerne havde set det.

»Det er ærgerligt, vi ikke får en domstolsafgørelse. For mig er det helt ubegribeligt, at man kan sætte EU-reglerne over dansk forvaltningsret. Det kan godt være, at udbetalingen har været i strid med EU. Men eftersom der foreligger en skriftlig godkendelse - en begunstigende forvaltningsakt - og alt har været oplyst i sagen, må det være en sag mellem staten og EU, ikke mellem EU og den enkelte«, siger Ole Olesen.

»Når eksperterne ikke selv kender den regel om, at skovarealet skulle have modtaget landbrugsstøtte i 2008 for at blive godkendt, hvordan Søren kan man så forlange, at den lille mand skal kende den?«

Efter bogen

I Landbrugsstyrelsen skriver konstitueret enhedschef Jesper Loldrup, at Landbrugsstyrelsen altid er forpligtet til at træffe en ny afgørelse, hvis en tidligere afgørelse har været i strid med EU-retten, og også har pligt til at rette op på fejl ’f.eks. ved at kræve tilbagebetaling eller give en sanktion«.

»Jeg kan godt forstå, at det kan være frustrerende for borgere, som oplever, at de har indrettet sig i tillid til en afgørelse, som styrelsen har truffet. Det optimale er selvfølgelig, at vi slet ikke begår fejl, men når vi gør det, må vi rette fejlen i overensstemmelse med gældende lovgivning«.hac