Henning Markussen vinker farvel til 1.440 kg kvælstof, men slipper til gengæld for bøvlet med at etablere efterafgrøder, der alligevel bliver til for lidt.
Henning Markussen fra Ørbæk er en af de landmænd, som har valgt at gå ned i N-kvote for at undgå at dyrke efterafgrøder.
»Jeg dyrker 180 hektar og skulle have efterafgrøder på 24 hektar. Men dels har jeg erfaring for, at efterafgrøderne bliver til for lidt på vores stive jord, dels kan jeg avle 20-30 hkg mere pr. hektar i vinterhvede end i vårbyg. Derfor vælger jeg at gå ned i N-kvote, og så slipper jeg samtidig for alt bøvlet med efterafgrøderne og risikoen for, at de ikke lever op til kravene,« siger Henning Markussen.
Bliver til for lidt
Da Henning Markussen modtager svinegylle fra mere end 0,8 dyreenheder pr. hektar, skal han fratrække 85 kg N pr. hektar på de 24 hektar, han undlader at så efterafgrøder på. Det giver en reduktion i kvoten på 2.040 kg kvælstof. Men da han samtidig ikke skal fratrække 25 kg kvælstof i eftervirkning for efterafgrøderne, ender han med en samlet reduktion af N-kvoten på 1.440 kg kvælstof.
»Det er naturligvis ærgerligt at skulle vinke farvel til 1.440 kg kvælstof. Det koster helt sikkert udbytte. Men ifølge de udregninger, jeg har lavet sammen med min planteavlskonsulent, kan det godt betale sig,« siger Henning Markussen.
Han er dog klar over, at det ikke er muligt at lave en helt præcis udregning. Både fordi det er svært at fastlægge, hvor meget kvælstof efterafgrøderne binder, og fordi efterafgrøderne kan have en god virkning på jordens struktur. Henning Markussens erfaring er dog, at hans efterafgrøder sjældent bliver mere end 15-20 cm høje. Han tvivler derfor kraftigt på, at de opsamler tilstrækkelig meget kvælstof til, at de kan betale omkostningerne til etablering og det udbyttetab det giver at dyrke vårbyg i stedet for vinterhvede.
