Firma:Agriscandi Stand:M9612

Den største af Agriscandis udstillede Vreten kævlevogne er bygget på mange af de samme løsninger som en selvkørende skovningsmaskine. Den har således en centralrørsramme med en bred fast bund hvor både endegavlen foran, og kævleholderne langs vognen, kan flyttes og derved placeres nøjagtigt som brugeren ønsker. Også boggien er udført som på en selvkørende maskine i det den er bygget højt op, hvilket giver vognen en stor frihøjde. Det giver vognen en evne til at køre hen over stubbe samt i dybe spor. Den største af de udstillede skovvogne har en lasteevne på 12 tons og dens kran kan række i alt 7,7 meter ud. »Herude kan den løfte 400 kilo uden klo og 300 kilo med. Løfteevnen er oppe på en ton når kranen kun er fire meter ude.« forklarer Henrik Åberg fra Agriscandia. Vognen kan ekstraudstyres med eksempelvis hydraulisk hjultræk og styrbar trækstang. Udover skovvogne og vejhøvle fra svenske Vreten udstiller Agriscandia også en Metsjö-vogn på Agromek.

 

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle