Aktindsigt søges om vandplaner

L&F's advokat Håkun Djurhuus søger nu aktindsigt i Naturstyrelsens grundlag for vandplanerne.

Landbrug & Fødevarers advokat Håkun Djurhuus søger nu aktindsigt hos Naturstyrelsen i de papirer, der dannede beslutningsgrundlag for styrelsens klassifikation af de danske vandløb i vandplanerne.

Han leder efter hjemmel i vandrammedirektivet og de faglige forudsætninger, som styrelsen har taget udgangspunkt i, da den vurderede, at 90 procent af de danske vandløb skal være klassificeret som 'naturlige'.

»Der lægges tilsyneladende op til en markant overimplementering... Den nationale regulering vil ramme landbruget intensivt. Dette øger selvsagt kravet til den hjemmelsmæssige forankring,« skriver Håkun Djurhuus til Naturstyrelsen.

Han understreger, at styrelsen ikke selv kan vælge at overimplementere et direktiv uden at have hjemmel i loven.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle