Alle bejler til halmen - sælg den dyrt!

I dag bejler alle til landbruget for at få halm til biomasse og dermed CO2neutral energi. Den behandling, DONG og andre halmkøbere har udsat landbruget og i særdeleshed halmproducenter for de seneste fem år, har medført, at flere nedmulder halmen og erfarer, hvor nemt det er. De begynder ikke at bøvle med at samle halm igen uden væsentlige prisstigninger. Men sørg nu for at sende tilbud ind, så vi kan vise, at mængderne er der.

De sidste par år har salg af halm til biomasse givet underskud på grund af, at afregningsprisen er faldet - og generelle restriktioner.

Nu har DONG igen åbnet en licitation, og buddene skal være inde inden 26. marts. Vi bør forlange og få ca. 80 øre pr. kg ab gård til høst 2008 og 2009, i 2010 og 2011 skal vi op på 90 - 100 ører pr. kg ab gård og fra 2012 ca. 125 øre pr. kg eller mere, når produktionen af anden generations bioetanol er i gang. 100 - 125 øre pr. kg i 2010 -12 svarer til den pris, vi fik fra 1985 og ti år frem i forhold til lønstigninger og manglende årlige tillæg og de helt umulige restriktioner.

Jeg vil råde til, at man tilbyder på et-årige kontrakter og allerlængst på tre-årige. Og til alle, som har indgået underskudskontrakter sidste år: Opsig dem til ophør 31. juli 2009, så der kun bliver et år endnu med underskud.

Halmkøberne er lovmæssigt forpligtet til at bruge halm, og de får yderligere tilskud til afbrænding, så det er en særdelses lukrativ forretning for varme- og elproducenterne.

Vagn Larsen

Studsholtgård

Birketvej 199

4941 Bandholm

Seneste videoer

Se alle

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle