Selv kunstige vandløb har knæk. Derfor kommer Miljøstyrelsens computer frem til, at de er naturligt slyngede vandløb.
Der er en grund til, at Miljøstyrelsen har udtalt, at kun 917 km vandløb skal ud af vandområdeplanerne. Grunden er ifølge Lars Hvidtfeldt, viceformand for Landbrug & Fødevarer, at de regner forkert på slyngningsgraden.
Vandløbenes slyngningsgrad er et af de kriterier, der er med til at afgøre, om et vandløb har naturpotentiale, og dermed, om det skal med i vandområdeplanerne eller ej. Lange, lige, gravede vandløb har ikke stort naturpotentiale. Men den regnemetode, som Miljøstyrelsen har brugt gør, at kun få vandløb er så lige, at de bonner ud som vand uden naturpotentiale.
Knæk undervejs
»Da vores forfædre håndgravede vandløbene, gravede de uden om bakker osv. Derfor har kunstige vandløb med lavt naturpotentiale også knæk,« siger Lars Hvidtfeldt.
Et kunstigt vandløb består altså af nogle lige stræk med nogle knæk på. Problemet er ifølge L&F, at Miljøstyrelsen ser på hele vandløbets længde, og fordi der er knæk undervejs, når de frem til, at det er et naturligt vandløb, der slynger sig.
Forkert metode
»Det er en helt forkert metode. De burde bruge den metode, som Aarhus Universitet har anvist,« siger han.
Med den metode deler man vandløbet i strækninger på 100 meter og beregner slyngningsgraden for hver af disse. Når man efterfølgende tager gennemsnittet, vil vandløbets slyngningsgrad blive langt mindre og ifølge Hvidtfeldt mere retvisende.
»Det er meget uheldigt, at de har anvist vandrådene en metode, der ikke er fagligt korrekt. Det er også uheldigt, at Miljøstyrelsen har meldt et tal ud, der virker som en facitliste, så vandrådene tror, det er de tal, de skal nå,« siger Lars Hvidtfeldt.
Han opfordrer derfor til, at Miljøstyrelsen genberegner slyngningen med korrekte faglige kriterier. Eller tager slyngningskriteriet helt ud af forhåndsafgrænsningen.
Kun et udkast
Ifølge Peter Kaarup, kontorchef i Miljøstyrelsen, har styrelsen arbejdet med et teknisk afkast til, hvordan man afgrænser, hvilke vandløb der skal være med i vandplanerne. Med hensyn til slyngningsgrad har man set på hele vandløbets længde. Han afviser ikke, at man kan se på det på andre måder.
»Der er tale om et udkast, der skal til faktatjek i vandråd og kommuner, og der er behov for, at de med deres lokale viden laver en vurdering af, om vores vurdering stemmer overens med den lokale viden,« siger han.
