Anders Dam: Der skal flere ejere på de store landbrug

Fadene bugnede, og snakken gik også som til en bedre søndagsfrokost, da tre landmænd – kåret som Fremtidens landmænd - troppede op på direktionsgangen i Jyske Bank og spiste frokost med ordførende direktør Anders Dam. Og direktøren drog hurtigt paralleller mellem landbrug og banker og udviklingen.

»I 50’erne var der 600-700 banker i Danmark, i dag er det langt under 100. Der er forsvundet utrolig mange, og de, der er tilbage, er blevet meget store, og det stiller nye krav«.

I landbruget er mange også blevet til få, og det er en udfordring, når man står foran et generationsskifte.

Anders Dam: »Jeg tror, det er nødvendigt med flere ejere på de store landbrug, så man kan overdrage det i mindre klumper. Det duer ikke, at man tømmer virksomheden for kapital ved hvert generationsskifte«.

Ejerfornemmelse

»I andre virksomheder betragter man sig som stadig som ejer, selv om der er flere ejere af en virksomhed. Den følelse bør landmænd også have. Og så kan man jo gøre karriere i landbruget uden at være ejer og alligevel klø på, som var det ens eget. Det er du et eksempel på«, indskød markedsdirektør Michael Haahr og pegede på Morten Lund-Olesen, der er driftsleder hos Dansk Landbrug Management.

Morten Lund-Olesen: »Jo, hvis man har de rigtige incitamenter, kan man sagtens. Men når jeg ser på pensionskassers investering i landbrug drevet af unge landmænd, der gerne vil ind i erhvervet, er det ikke blevet den store succes, for det har ikke været en god forretning for de unge«.

Anders Dam: »Nej, pensionskasserne er svære at få til at bide til bolle og stiller så store krav om afkast, at vi ikke engang kan honorere dem. Og jeg tror også, at selvejet vil være den bærende ejerform i landbruget mange år fremover, men ikke nødvendigvis med kun én ejer«.

Medinvestorer

Kristian Karlshøj, Ausumgaard: »En anden vej kan være at få kunderne til at være medinvestorer i nye projekter. Jeg tror, vi kan arbejde mere i det, men det vil handle meget om personlige relationer, hvis det skal blive en realitet. Samtidig skal vi passe på, at fortjenesten af de ting, vi går ind i, ligger i landbruget. Vi landmænd skal i højere grad have den løbende fortjeneste på for eksempel biogas, fjernvarme (halm), biobrændstoffer og vindmøller og ikke overlade den til kapitalfonde og energiselskaber«.

Anders Dam: »Ja, ejerledede virksomheder har en særlig og mere langsigtet kultur. Det giver en anden beslutningskraft. Det giver også større lokal opbakning, fordi de ofte tilgodeser lokalområdet og kan gøre det ved en hurtig beslutning. Når en virksomhed er ejet af en kapitalfond, handler det mere om en kortsigtet profitmaksimering. Men hvis man kun tænker på profit fra morgen til aften, holder det ikke i længden«.

Kristian Karlshøj: Problemet er, at det er profitten nede i hjørnet, der er let at vise i banken, men det er de langsigtede tiltag, der betyder, at vi også tjener penge til næste år. Der skal skabes bæredygtige løsninger med lokalsamfundet for at få accept til at udvikle bedriften. Jeg synes, at jeg fået en super rådgivning og sparring på vores økonomi med vores bankrådgiver. Bankrådgiveren forstår faktisk, at vi ikke kun ser på små hurtige forretninger, men gerne vil tage det lange seje træk«.

Markedet er vigtigt

Anders Dam: »Jeg tror, at landbruget måske kan lære noget af fiskeriet. Der er mange små kuttere blevet til få store fartøjer, og de har en god økonomi i dag. Lidt karikeret sidder de i en læderstol i cockpittet og styrer med et joystick i hånden efter fiskene, som de ser på en skærm. Og så følger de prisudviklingen på en anden skærm. Men de fanger først fisken, når de har aftalt prisen«.

Michael Haahr: »Det kan landbruget desværre ikke kopiere 100 procent, for afgrøderne sås længe før, produkterne skal sælges, men at dyrke den disciplin, der hedder at følge markedet, er der nok stadig plads til mere af«.

Frygter kontrol mere end politi

Endelig faldt talen på kontrol, som også er noget banker og landbrug har til fælles.

Anders Dam: »Vi har 250 mand ansat til at arbejde med hvidvask, fordi nogle få personer i erhvervet har lavet noget skidt. Realiteten er, at det bliver dyrere at drive bank, og i sidste ende må kunderne betale«.

Morten Lund-Olesen: »Det har også taget overhånd i landbruget«.

Søren Jensen, Nyborggaard: »Selv om der er orden i tingene, tror jeg, alle landmænd frygter en hvid bil på gårdspladsen. For der kan jo være en bagatel, der er svipset, og som vil koste tid og støttekroner, når kontrolløren går sin runde. Forleden dag kørte der en hvid bil ind på min gårdsplads, og det gav et sug i maven. Heldigvis viste det sig bare at være en politibil, så jeg kunne ånde lettet op«.

Michael Haahr: »Dynamikken er, at når noget går galt et sted, indfører politikerne kontrol for at vise handlekraft og undgå gentagelser. Men det er sjældent, de afskaffer en kontrol«.

Anders Dam: »Nej, i landbruget og bankverdenen har markedet en rengørende effekt, modsat i den offentlige sektor«.