Ansatte 16 mand til at kigge på data

Mere end hver femte medarbejder sidder med udvikling, og senest blev 16 ansat til udelukkende at kigge på big data.

De kommende 50 ansatte kommer til at være en af de større udvidelser på medarbejdersiden for Skov i de kommende år. En stor del af dem skal arbejde med udvikling. For med konstant behov for nye, bedre og mere besparende løsninger er udvikling nemlig et område, der fylder meget.

75 af de godt 360 medarbejdere i Skov sidder i udviklingsafdelingen, og senest blev 16 mand ansat i et nyt datterselskab i Aarhus, som udelukkende analyserer og håndterer big data.

»Vi har så store mængder data, eftersom vi måler og vejer alting i produktionerne. Nu skal vi finde ud af at sammenkoble dem, så vi kan optimere og teste hele tiden. Produktionen skal snakke sammen med foderstoffen og slagteriet, og vi skal hele tiden kunne tilpasse produkter og prøve nye ting. Der er virkelig store muligheder her, som vi gerne vil have vores del af«, sagde Jørgen Yde Jensen tilbage i september.

Seneste videoer

Se alle

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle