Antallet af uddannede skal fordobles

I 2018 var der lavpunkt med 578 færdiguddannede. Målet med visionen er en nær-fordobling til 1.055 i 2030.

Der kommer alt for få med en frisk landbrugsuddannelse ud til erhvervet. Det er uheldigt for de landmænd, der drømmer om at give deres bedrift videre til en ny generation. Og det er også uheldigt for de større bedrifter, der har brug for den nyeste viden til arbejdet i stalde og marker. Der vil mangle 2.200 faglærte landmænd i 2030, hvis intet bliver gjort.

Grafen herunder viser den uholdbare nutid. Efter en positiv udvikling frem mod 2014 knækkede kurven i nedadgående retning. Det kan erhvervet ikke holde til.

Tårnhøje ambitioner

Ambitionerne med uddannelsesvisionen og samarbejdet med landbrugsskolerne er høje: Tallet skal gå fra 578 udlærte elever inden for husdyr, planter og jordbrugsmaskinfører til 1.055 i 2030. Antallet af agrarøkonomer skal fordobles. Og så skal de uddannede have endnu flere kompetencer end i dag, så de kan levere i et erhverv, der stiller store krav til både det landbrugsfaglige håndværk, forretningsmæssig kunnen, teknologisk udvikling og klimavenlige drifts- former.

Seneste videoer

Se alle

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle