Det kan komme til at bløde, når der skal findes en løsning på konflikten om den store forskel på afregning til svenske og danske mælkeproducenter.
Efter et repræsentantskabsmøde i Arla i sidste uge uden løsning på den dansk-svenske valutakrise har Arlas ledelse nu givet sig selv knap en måned til at løse knuden og sikre en retfærdig fordeling af mælkepengene hen over Kattegat.
Fusionen mellem MD Foods og Arla skabte i sin tid et selskab, som regner i danske kroner og omregner til svenske kroner efter en intern valutamodel. Den gang håbede alle, at både Danmark og Sverige kom med i euroen. Det skete ikke, og med de seneste måneders store kursfald for den svenske krone er der skabt en afgrund mellem de to økonomier.
Danskere får 50 øre mere
Siden september er den svenske krone faldet med godt tyve procent, og det ønsker de svenske mælkeproducenter kompensation for. Arla afregner de danske andelshavere med 2,12 danske kr. pr. kg, mens de svenske andelshavere får 2,77 svenske kr. for mælken. Omregnes den danske betaling til svenske kr. viser det sig, at danskere får omkring 50 svenske øre mere for mælken end svenskere.
I Sverige svarer de 2,77 øre til den svenske Arla-leverandør nogenlunde til den generelle svenske mælkepris. Men internt i Arla er forskellen mellem den danske pris og den svenske pris markant.
"Det er et umuligt problem. Hvad vi end kommer frem til, er mere end halvdelen af producenterne utilfredse. Der findes ikke en retfærdig løsning, men vi må håndtere sagen," siger Arlas næstformand, Åke Hantoft.
"Det giver splittelse. men vi har selskabet Arla midt mellem os, så vi må finde en løsning for Arlas skyld og af hensyn til den langsigtede indtjening på mælken. Måske kommer det til at bløde, men vi skal videre," siger Åke Hantoft.
Formanden for Arla betegnede efter repræsentantskabsmødet debatten som god og åben, hvor andre betegnede den som hård og timelang:
"Der kom mange gode forslag, og dem vil vi i bestyrelsen nu arbejde videre med. Vi har revideret valuta-modeller nogle gange, siden vi indgik i fusionen, og med de store udsving i valutakurserne bliver vi nødt til at kigge på det igen," siger Ove Møberg.
Ikke ringere siden 1990
De svenske Arla-producenter leverer omkring to mia. kg mælk til selskabet, og de oplever i øjeblikket en meget presset situation.
Svensk Mjölk, som er pendant til Mejeriforeningen, vurderer, at lønsomheden i mælkeproduktionen ikke har været ringere siden 1990. På en svensk typegård er nøgletallet 'mælk minus foder' nu nede på 1,20 kr. pr. kg, og det beløb skal dække løn, renteudgifter, øvrige omkostninger og investeringer på gården. For knap et år siden var nøgetallet to kr., oplyser Svensk Mjölk:
"Det er ekstreme tider, vi oplever, og det kræver en stor indsats at vende udviklingen og overkomme tabene, så mælkebedrifterne kan overleve," siger formand for Svensk Mjölk Gunnar Pleijert.
Producenter strides
Den dansk-svenske strid har også forplantet sig til producentforeningerne, hvor de svenske producenter i Sveriges Mjölkbönder er utilfredse med Landsforeningen Danske Mælkeproducenter, LDM.
Striden om valutaen kommer samtidig med, at Arla har tilkæmpet sig markedsandele i svenske Coop som ene-leverandør, og det rammer de andre svenske mejerier.
Den svenske producentformand, Per Andersson, mener, at danske Arla sætter prisen ned til de svenske producenter og bruger pengene på at udradere de små svenske mejerier:
"Danske mælkeproducenter producerer så meget, at der slet ikke er behov for den svenske produktion i kampen om markedsandele. Danskerne er hensynsløse - og vældig gode til at producere mælk," siger Per Andersson.
Næstformand i danske LDM Egon Eskildsen, Vinderup, mener, Per Andersson farer alt for hårdt frem:
"Vi har da forståelse for de svenske synspunkter, men vi mangler viden om de svenske produktionsforhold. At den svenske krone er faldet i værdi er vel ens for alle mælkeproducenter i Sverige, og det giver dem vel også fordele," siger Egon Eskildsen.
