Asmildkloster Landbrugsskole sender 175 unge ud i landbruget

Manglen på arbejdskraft i dansk landbrug er betydelig. Derfor er det med glæde og stolthed, at Asmildkloster Landbrugsskole i disse dage sender hele 175 unge mennesker af sted ud i landbruget.

Landbruget har en stor tradition for at tage et uddannelsesansvar for unge og dermed også sikre faglært og veluddannet arbejdskraft. I en tid, hvor manglen og kampen om arbejdskraften i landbruget er betydelig, er det en stor glæde og motivation for os på Asmildkloster Landbrugsskole, at vi kan være medvirkende til, at udbuddet af dygtige og motiverede unge, der vil en karriere i landbruget, øges«, siger forstander Lars Møgelbjerg Andersen.

De 175 unge fordeler sig på 76 faglærte landmænd, heraf 44 EUXere, 15 produktionsledere, 84 Gf2ere, heraf 36 EUXere.

Nu er det op til de gode danske landmænd, at tage godt imod både de nye og ’de rutinerede’ og give dem en god introduktion, oplæring og masser af god ledelse, således at deres sande potentiale kan spire og vokse til gavn for både den enkelte unge og ikke mindst erhvervet, der i den grad har brug for unge, der kan og vil landbruget som karrierevej.

»Skolen oplever, at mange af de unge landmænd har både to og tre tilbud om job eller praktik. I dag er det ikke nok at have et job ledigt, - det skal være et godt job med udviklingsmuligheder og gode og ordnede arbejdsvilkår. Er det på plads, er mulighederne for at få den rette unge tiltrukket og rekrutteret bedst«, slutter forstander Lars Møgelbjerg Andersen.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle