Automatisk jobstyring kræver ikke nyt grej

Jobstyring kan klares uden papirlapper, selvom man anvender en broget sammensætning af maskiner og medarbejdere.

Automatisk indsamling af data fra redskaber og medarbejdere kræver ikke længere nye maskiner med ens farve eller superbrugere af elektronik. Det kan i stedet ske med den internationale online-løsning, 365FarmNet. En Claas-ejet platform der samarbejder med blandt andre Horsch, Lemken, Amazone og Challenger.

Et af tilkøbs-modulerne gør det muligt automatisk at overføre jobdata fra folk og redskaber via smartphones og trådløse sendere.

»Hvert redskab og hver traktor og medarbejder monteres en trådløs sender, som er deres ID-kort. Når de anvendes sammen, registreres det automatisk,« forklarer Patrick Hancoop fra 365FarmNet. Er markerne også indlagt i programmet, finder det selv ud af, hvornår det pågældende maskinsæt kører ind på den enkelte mark. Derfor kan der automatisk holdes styr på arbejdsforbruget.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle