Både tyskere og danskere fylder i ordrebogen

Danbauer bygger for tiden tre projekter i Tyskland, der alle har tyske ejere.

I årene efter den tyske genforening i 1990 var der nogle få danske landmænd der etablerede sig i det tidligere Østtyskland. I dag - 20 år efter genforeningen - har særligt hollandske svineproducenter sat sig på en stor del af svineproduktionen i det tidligere Østtyskland, men også landmænd fra Bayern og andre af de tidligere vesttyske delstater er foruden danske svineproducenter på udkig efter produktionsmuligheder i det tidligere Østtyskland.

"Landmænd fra vest lokkes til øst af den bedre plads og de større tilskud," forklarer Ulrik Nørgaard, Danbauer, der også oplever seriøs interesse fra danske svineproducenters side.

Han beskriver en typisk dansk kunde som en økonomisk velfunderet smågriseproducent, der gerne vil etablere egen slagtesvineproduktion i udlandet, fordi de miljømæssige begrænsninger gør det vanskeligt at finde et egnet sted i Danmark. I Tyskland er der mulighed for at udnytte de stordriftsfordele, der findes i en slagtesvineproduktion.

"1.000 søer i Danmark passer nogenlunde med 8.-10.000 stipladser hernede, og det er stadig en størrelse, der er nogenlunde let at etablere," påpeger Ulrik Nørgaard. Den typiske danske kunde vælger at bevare sin produktion i Danmark, men vil så få en integreret produktion gennem slagtesvineproduktion i Tyskland.

"Danskerne vælger normalt at blive boende i Danmark, og i stedet ansætte lokale folk, som får det daglige ansvar for bedriften," forklarer Hans Knudt Krag, Danbauer.

Tyske svineproducenter fylder overraskende meget hos Danbauer, idet omkring tre ud af fire projekter er solgt til tyske svineproducenter. Ulrik Nørgaard og Hans Knudt Krag er ikke i tvivl om, at dansk svineproduktions gode omdømme hjælper Danbauer.

"Tyske svineproducenter er ikke vant til, at et byggefirma lægger så megen vægt på logistik og staldindretning, som vi gør," forklarer Hans Knudt Krag, Danbauer.

mot@landbrugsavisen.dk

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle