Bæravl kræver kapital til specialmaskiner

Christian Christiansen dyrker 10 hektar bær og passer yderligere 20 hektar.

Fire hektar med solbær var en forsigtig begyndelse men også et uholdbart areal i længden hos deltidslandmand og bæravler Christian Christiansen, Dalmose.

"Bæravl kræver en vis mængde kapital investeret i specialmaskiner, så det går ikke i længden med et lille areal," lød hans erfaring, og derfor udvidede han hurtigt fritidsbeskæftigelsen til over ti hektar.

Han tog ekstra arbejde hos andre, og det forbedrede økonomien yderligere i tågesprøjte, smalsporstraktor og høstmaskine. I dag passer han i alt 30 hektar.

"Nu står jeg ved en skillevej, for jeg har fuldtidsjob med bærrene, og derfor har jeg ikke timer nok i døgnet til mit lønjob ved siden af og ikke mindst familien," fortalte han.

Han er nu i det dilemma, at han først får indtægter nok i bærrækkerne til at kompensere for udejobbet om nogle år.

Etableringsomkostningerne starter likviditetsmæssigt lavt for de der selv vil avle stiklingerne, men det koster rigtig mange timer. Køber man færdige buske, er udgiften 30.000 kr. pr. hektar solbær.

Saftprisen styres 70 procent af EU's bærhøst. Christian Christiansen har således oplevet enorme udsving, lige fra 10 kr. pr. kg og ned til 1,05 kr.

"Man kan høste op til 10 ton pr. hektar, så incitamentet er der. Men husk at få vurderet projektet med andres øjne, før I går i gang," sagde Christian Christiansen.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle