Generation bæredygtighed står klar til generationsskifte og vil øge fokus på bæredygtigheden, når den overtager bedrifterne.
Egentlig har Helena Volsmann Jørgensens far, Klaus, gjort det ganske godt i forhold til bæredygtighed på sin kvægbedrift, erkender hun. Men når hun på et tidspunkt skal overtage, vil der blive skruet op for bæredygtighedstiltag.
»Min far har gjort mere end de fleste, men min og mine børns generation tænker meget mere på bæredygtighed, og vi har lyst til at være en del af det og kommer til at løfte landbruget på det punkt«, siger hun.
Helena Volsmann Jørgensen er nyuddannet agrarøkonom fra Dalum Landbrugsskole og har kigget dybt ind i FNs 17 verdensmål for at se, hvor kvægbedriften kan bidrage mere end i dag.
»Det kan vi på i hvert fald ni af målene«, understreger hun og remser op:
Rent vand og sanitet, stop sult, bæredygtig energi, anstændige jobs og økonomisk vækst samt livet i havet, partnerskab for handling, ansvarlig forbrug og produktion, klimaindsats og livet på landet.
Hendes far har udviklet bedriften meget på de klassiske dyder i forhold til effektivitet og bæredygtighed: Høj ydelse, effektiv fodring med lille spild, faldende kælvningsalder og sågar levering af gylle til biogasanlæg med mere.
»Jeg har et godt udgangspunkt, men så kan jeg jo nå så meget længere«, siger hun.
Højere selvforsyning
I forbindelse med sin uddannelse har Helena Volsmann Jørgensen fået lavet en RISE-bæredygtighedsanalyse af bedriften. Den viser, at de områder, hvor hun kan gå længere, end hendes far gør i dag, i høj grad ligger uden for stalden.
»Vi kan gøre noget på biodiversiteten og afgrødesammensætningen. Vi skal have flere forskellige afgrøder. Vi skal nok i gang med hestebønner, så vi bliver mere selvforsynende med protein«, siger hun.
Hendes far prøvede det af i tørkeåret 2018, som nok blev det ringeste år for hestebønner i Danmark nogensinde. Men afgrøden skal på igen.
»Vi vil også dyrke blomsterstriber, der kan tiltrække bier og give plads til fugle. Det er et lille bidrag, som gavner bestøvning og biodiversitet. Sikkert også image, når folk kan plukke en lille buket i vejkanten«, siger hun.
Solceller på taget og en vindmølle i marken kan også komme på tale for at dække gårdens energibehov.
»Vi kommer til at udvikle øget brug af robotter. De bruger strøm, så vi må gøre, hvad vi kan, for at producere energi«, uddyber hun.
Nye robotter er på tegnebrættet, og de er mere energi- og vandeffektive end de 15 år gamle, der står i stalden. I den forbindelse kunne det blive aktuelt at samle vaskevand på taget. Køerne skal dog drikke vand fra vandværket.
Miljø
På miljøsiden er der også plads til forbedring med moderne teknologi.
»Hvis det kan mindske udledningen af kvælstof, vil jeg da gerne investere i et minivådområde. Det kan endda blive en lille naturoase«, siger Helena Volsmann Jørgensen.
Droner, der kan kortlægge markerne, så man kun behandler med pesticider i de dele af marken, hvor det er nødvendigt, er også i hendes idékatalog. Måske kan man endda pletsprøjte, så forbruget af pesticider bliver ekstremt lavt, håber hun.
»Alting afhænger selvfølgelig af økonomien. Banken skal være villig til at finansiere det, og det er de selvfølgelig kun, hvis det bliver rentabelt«, understreger hun.
Faktaboks
Helenas fornemmelse for bæredygtighed
- »Det handler om klima, miljø og balance mellem udnyttelse og beskyttelse af naturen. Det handler også om social balance og at sikre nutidens behov uden at ødelægge muligheden for at sikre fremtidens behov. Og så skal det selvfølgelig være økonomisk bæredygtigt, for ellers holder det jo op af sig selv, når pengene slipper op«, siger hun.
- En definition, som svarer til Brundtlandrapportens.
