Børn og dyr på Bregentved

150 spændte 4H-børn med deres kæledyr vil i weekenden 5. og 6. juli være i centrum ved det traditionelle børnedyrskue, Børn og Dyr, på Bregentved i Piberhusfolden mellem Haslev og Dalby.

Der er tilmeldt heste, kalve, kaniner, marsvin, høns og skildpadder. Lørdag bedømmes alle udstillere i deres viden om og pleje af dyrene. Resten af weekenden har børn og dyr travlt med at deltage i forskellige konkurrencer.

LandboUngdoms nye formand, Michael "Boon" Petersen, holder skuets åbningstale, derefter går det slag i slag med aktiviteter, opvisninger og udstillinger, herunder opvisning med politihunde, fårehunde, hundeagility og dogdancing samt et frisbee-show.

På den populære legeplads er der blandt andet et træværksted, hvor børnene kan bygge deres egen båd og sejle på en lille flod. Er man ikke lige til både, kan man besøge smykkeværkstedet.

Legepladsen byder også på vandrutchebane, halmborg, sandkasser, bolschekogeri og masser af kæledyr. I år vil det være muligt at låne en kanin eller et andet dyr på legepladsen og lave agility med det.

Flere oplysninger: www.bornogdyr.dk

Seneste videoer

Se alle

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle