Det er ikke noget, han lige har fundet på. I takt med at medlemmernes arbejdspladser er nedlagt eller flyttet til udlandet, er behovet for at bevare arbejdet på danske hænder vokset.
»Pointen er at sikre jobbene, så derfor vidste jeg allerede, da jeg blev formand for otte år siden, at det var et stykke arbejde, der skulle bruges megen tid på,« fortæller Ole Wehlast. Blot i de seneste år er 7.000 slagteriarbejdspladser i Danmark forsvundet, DC-slagteriet i Fåborg varslet lukket, mens der fortsat kæmpes for at bevare arbejdspladser på slagterierne på Bornholm og i Skærbæk.
NNF-formanden er uddannet bager. Han blev udlært hos en konditor i Kgs. Lyngby ved København, blev ansat hos FDB i Taastrup og stod allerede som 21-årig som tillidsmand for de 150 kolleger. Få år efter skiftede han for alvor karriere, da han blev akassesekretær for bagergruppen i København og kort tid senere forbundssekretær for hele NNFs bagerområde.
Stadig forbavset
Ole Wehlast er ikke holdt op med at undre sig over de stramme og politisk betingede styringsmekanismer, som landmænd er underlagt, når de skal dyrke jorden.
»Jeg mødte en gang en direktør i metalindustrien, som sagde, at hvis hans fag var lige så ekstremt politisk styret og reguleret som landbruget, så ville han have kastet håndklædet i ringen for længe siden. Det svære er, at der er så utroligt mange spillere på banen, som alle har en mening om, at noget skal være reguleret i den ene eller anden retning. Man kan dårligt stikke en plov i jorden uden at overtræde en eller anden regel. Det er sådan noget, man bliver stresset af, så jeg kan godt forstå, hvis landmændene er det,« siger Ole Wehlast.
Han betegner sig selv som psykisk temmelig robust - og derfor ikke stresset, selv om arbejdet for at holde på medlemmernes arbejdspladser er en daglig kamp. Slaget om en ny overenskomst på slagteriområdet bølger lige nu mellem NNF og Danish Crown, men selv om Wehlast jævnligt sender knubbede ord ud i medierne mod arbejdsgivernes repræsentanter, er det ikke noget, der smitter af på hans engagement for at forbedre landbrugets rammevilkår.
Forbundet forhander slagterioverenskomster med Dansk Industri, så Ole Wehlast afviser, at de forhandlinger kan give skår i samarbejdet med landbrugets organisationer. Han mener også, at lønniveauet betyder meget lidt for landmændenes indtjening. Den store udfordring er de mange krav på bedriftsniveau. Derfor har man gennem årene hørt Ole Wehlast tordne mod ti meters randzoner om vandløb, for tilladelse til at have mere end 1,4 dyreenhed svin pr. hektar, kortere sagsbehandlingstid for miljøgodkendelser og efterlyse regeringsinitiativer for at få skabt vækst i branchen.
Samarbejdet med landbruget har fået ham til at anskaffe sig gummistøvler - og givet ham respekt for det arbejde, der foregår i organisationer som Landbrug & Fødevarer.
»Jeg har kun ros for L&F. Sekretariatet er større end vores, så de leverer mange af tallene og analyserne, når vi samarbejder. Jeg har fuld tillid til, at arbejdet bliver gjort ordentligt. Det betyder næsten alt, at man kan have tillid til hinanden og de oplysninger, man får fra hinanden,« siger Ole Wehlast.
