Finsk undersøgelse viser større kapacitet, lavere brændstofforbrug og færre skadelige vrid i traktorførerens nakke og ryg ved at køre »bagvendt« med traktor og skårlægger.
Mange traktorførere kender travlheden i kabinen, når det store triple-skårlæggersæt nærmer sig forageren med godt drøn i raketten. Der skal hæves, vendes og sænkes på nul-komma-nul-fem og videre med arbejdet. For alle dage i slæt-perioderne er bare travle dage.
Og de fleste traktorførere kender sikkert også ømheden i nakke og ryg efter en lang dag i græsset.
Men hvad nu, hvis førersædet blev vendt om, og frontskårlæggeren blev flyttet om bagved i et særligt beslag?
Ifølge en uafhængig undersøgelse fra det finske forskningsinstitut, TTS Work Efficiency, er der store gevinster at hente ved revers-kørsel.
Sensor i traktorsædet
TTS lod to Valtra T163E duellere mod hinanden på en stor græsmark med hver sin Elho-skårlægger.
Den ene havde en bugseret skårlægger i trækbommen og en skårlægger i frontliften med tilsammen 7,4 meters arbejdsbredde til fremadkørsel. Revers-sættet bestod af en Valtra T163E i TwinTrac-version med vendbar førerplads samt en bagmonteret Elho Duett-skårlægger i to sektioner med en arbejdsbredde på 7,3 meter.
For at eliminere div. fejlkilder var det samme traktorfører på begge ekvipager, der begge skårlagde første slæt på det samme ca. 70 hektar store græsareal. De skårlagde begge med seks km/t.
Dækmonteringen var ens på de to traktorer, men på TwinTrac-versionen var dæktrykket hævet fra 1,2 til 1,8 bar på grund af den noget tungere skårlægger i bagerste lift, hvilket ifølge TTS kun har spillet en mindre rolle for testresultatet.
Under kørslen målte tryksensorer i traktorsædet de stød og bevægelser, der ’passerede’ gennem sædet, mens et videokamera registrerede traktorførerens kropsbevægelser.
Lettere at tage fuldt skår
Da duellen mellem to arbejdsprincipper blev fløjtet af, havde revers-skårlæggeren slået et 11 procent større areal og brugt 12 procent mindre brændstof.
Forklaringen er først og fremmest, at revers-sættet kom hurtigere rundt på forageren og nemmere tog fuldt skår.
Simpelthen fordi den omvendte førerplads med godt udsyn fremad og til siderne ved reverskørsel gør det nemmere at overskue arbejdet. Især umiddelbart efter vendingerne var det lettere at tage fuldt skår med revers-sættet.
Samtidig var der en tendens til, at revers-traktorføreren havde svært ved at blive på den relativt lave fremkørselshastighed, men følte sig fristet til at køre hurtigere på grund af det gode udsyn.
Færre vrid og stød
Når det gælder vrid i ryg og nakke, var der så godt som ingen vrid i ryggen ved revers-kørsel, men rygvrid i op til 20 procent af tiden ved fremad-kørsel.
Samme tendens sås ved vrid i nakken, hvor fremadføreren ca. 25 procent af arbejdstiden har drejet hovedet mere end 45 grader, mens det kun er ca. 12 procent ved revers-kørsel.
Samtidig blev der målt færre og knap så voldsomme vibrationer i sædet ved reverskørsel ift. fremadkørsel.
