Bankerne kræver bæredygtighed

Af Poul Erik Nielsen, LandboSyd, Syddansk Økologi

Bæredygtighed kan være mange ting, men RISE analysen definerer helt eksakt på baggrund af bedriftens egne produktionstal bæredygtigheden indenfor 10 områder heriblandt økonomi og bedriftsledelse.

Bankerne har naturligvis stor fokus på bedriftens økonomi og kræver, at bedriften er økonomisk bæredygtig, men banker og realkreditinstitutter er også optaget af, at man som virksomhedsleder har en klar strategi for bedriften. Det forventes, at man som ejer af en landbrugsbedrift påtager sig rollen som leder, sætter sig for bordenden ved bankmødet og redegør for, hvor virksomheden er på vej hen.

Banker og realkreditinstitutter ønsker også, at landmanden tager ansvar for bedriftens risici. Der er en klar forventning om, at man som virksomhedsleder på en bedrift har en plan for, hvad der skal ske, hvis landmanden bliver syg for eksempel.

Så hvis du vil være på forkant overfor din bank, kan du læse mere om RISE på www. bæredygtighedstjek.dk. Se bl.a. listen med certificerede bæredygtighedskonsulenter.

Seneste videoer

Se alle

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle