Af Hans Chr. Schmidt (V), folketingsmedlem for Venstre, 6500 Vojens
Siden 1985 er antallet af landbrug i Danmark mere end halveret. Det er bl.a. et resultat af det store pres, som vi gang på gang pålægger landmændene gennem pesticidafgifter, fosforlofter etc. Det er store udgifter, som ikke er pålagt de udenlandske konkurrenter.
Så dårlige vilkår kan vi ikke byde et erhverv, vi er så afhængige af. Landmændene har gennem mange år udvist stor velvilje til at tage en tørn med for at sikre et godt miljø. Det sætter vi stor pris på. Men nu er det vist også på tide, at vi viser landmændene lidt velvilje.
Stor økonomisk belastning for danske landmænd
Den meget høje pesticidafgift, som i dag har et forventet afgiftsniveau på over 640 mio., har i sin nuværende form store økonomiske konsekvenser for dansk landbrug. Her er en reducering af afgiften altafgørende. Mange landmænd har i de seneste 10 år oplevet perioder med underskud. I den situation må man gå i banken efter penge til at betale pesticidafgiften – den skal betales, om man tjener noget eller ej.
Landbruget bliver derfor langsomt malket for penge, og det kommer i sidste ende til at koste arbejdspladser i landdistrikterne.
Naturligvis kunne man bare undgå at bruge planteværnsmidler, men for mange landmænd er det bare ikke holdbart. Hvis landbruget stopper med at bruge plantebeskyttelse i morgen, risikerer man et udbyttetab på op til 50 pct.
Pesticidafgiften forringer hele landbrugets konkurrenceevne, da vores nabolande ikke er pålagt urimeligt høje plantebeskyttelsesafgifter. Det er fordyrende for landbruget, og vi er nødt til at undersøge, om afgiften gav-ner tilstrækkeligt i sin nuværende form. Landbruget skal have bedre rammevilkår.
Afgiften rammer ikke skiven
Pesticidafgiftens formål er at begrænse forbruget af farlige stoffer. Der er dog det problem, at pesticidafgif-ten ikke virker adfærdsregulerende. Afgiften er derimod resistensfremmende. Landmændene er nødsaget til at anvende plantebeskyttelsesmidler for at holde deres planter sunde og undgå kvalitetsforringelser. Det æn-drer afgiften ikke på, og derfor leder afgiften heller ikke til en forbedring af miljøet. Afgiften leder derimod valget af middel i en uhensigtsmæssig retning, der på sigt vil gøre ukrudt og insekter resistente. Det er fremti-dige udfordringer som disse, som vi skal være på forkant med.
Mange målrettede tiltag er allerede indført
Gennem mange år er der gjort forskellige forsøg på at nedbringe brugen af pesticider, bl.a. via resistente sorter. Konklusionen er desværre, at det har vist sig meget svært at finde andre løsninger end kemisk plantebeskyttelse.
I Danmark har vi nogle af de bedst uddannede landmænd, hvor hensigtsmæssig adfærd i sprøjtearbejdet er en grundlæggende del af deres uddannelse. Med vaskepladser, nyt udstyr og indsatsplaner har landbruget vist, at de også har viljen til at gøre, hvad de kan, for at reducere forbruget.
Vi kan sagtens sænke afgiften og samtidig sikre beskyttelsen af miljø og sundhed for sprøjtefarer. I Danmark har vi i forvejen et af de strengeste godkendelsessystemer for pesticider i verden. Og med dette godkendelsessystem sikrer vi, at det er nogle af de bedste midler, som bruges.
Hvis vi reducerer pesticidpriserne, vil for-bruget kun stige svagt, og dette kan målrettede tiltag kompensere for, så vi opretholder et højt beskyttelsesniveau.
Landbruget lider under de absurd høje afgifter. Det skal vi gøre noget ved.
