Bedriftens strategi skal også handle om familien

Der skal være overskud til familien og styr på ferier, ligesom Ninas kompetencer skal udnyttes

Jesper Arnth overtog Vittarpgård fra sin far for seks år siden. Strategien siden har været vækst og til fulde at udnytte de kvadratmeter, der er – også dem, som ikke har været udnyttet før. Det er han kommet langt med. Nu er han og hustruen Nina i gang med at lægge en ny strategi for bedriften i samarbejde med en rådgiver fra Sagro.

Bæredygtighed kommer til at spille meget ind. Strategien skal give grundlag for de beslutninger, familien tager.

»Den skal være med til at gøre mine valg nemme og holde mig på sporet«, siger han.

Nina og familien er en stor del af strategien.

»Vi har et mål for, hvor meget tid der skal gå til arbejde, til familie og til fritid. Hvor mange ferier, vi skal på osv.«, siger han.

Planen er, at målene skal holde set over et år.

»Jeg kan godt afvige en periode, hvis der for eksempel kommer en gård til salg eller er gang i andre vigtige ting, men i gennemsnit over et år skal den passe«, siger han.

Nina er også på anden vis med i strategien. Hun er interesseret i bedriften, og vi vil bruge hendes kompetencer der, hvor det giver værdi.

»Hun er meget dygtigere end mig til for eksempel skriftlig afrapportering til banker osv., og det ligger nemmere for hende«, understreger han.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle