Besøg din egen stand på Agromek 2007

Dansk Landbrugsrådgivnings stand på Agromek 2007 giver uvildig information om det nyeste inden for teknologi, lovgivning, finansiering m.m.

Landbruget - en verden af viden.

Sådan lyder overskriften, når Dansk Landbrugsrådgivning tager imod på stand 4112 i Hal E på Agromek 2007. På 400 kvadratmeter er "Landmandens egen stand" bygget op omkring den seneste viden inden for alle aspekter af landbrugsproduktion.

Som en nyskabelse har vi i år indrettet et caféområde, hvor du kan møde rådgivere eller folkevalgte under afslappede og uformelle former - indimellem at du "shopper" på vores faglige stand, bemandet med eksperter fra landbrugscentrene og Landscentret.

Her har du lejlighed til at se, høre om og afprøve en række spændende nye rådgivningstilbud - med sikkerhed for, at informationerne er uvildige, det vil sige alene med dine og andre landmænds interesser som ledetråd.

Blandt hotte emner på årets stand er loven om miljøgodkendelse af husdyrbrug, som netop er trådt i kraft. På standen kan du både få udlagt lovteksten og høre, hvilken miljøfremmende teknologi der bliver nødvendig i fremtiden.

Udnyt nøgletallene

En af årets nyheder på rådgivningssiden er KvægNøglen, et it-værktøj baseret på intensiv brug af økonomiske og produktionstekniske nøgletal. Baseret på data, som landmanden selv registrerer, beregner programmet en række nøgletal. Ud fra dem kan landmand og konsulent fastlægge indsatsområder, hvor det batter noget at gøre en indsats.

Til planteproduktionen hedder et af tilbuddene "Eftersyn af markbruget". Ved et sådant eftersyn identificeres nogle fokusområder med henblik på at sætte mål og derigennem optimere bedrift og indtjening. Eftersyn af markbruget er en del af kampagnen "Markbrug Mod nye Mål", der vil skaffe et ekstra udbytte på 500 kr. pr. hektar.

Økologi, udland, finans

Som vækstområde får økologien ekstra opmærksomhed på Agromek. Under overskriften "Hvornår skal du være økolog?" informerer vores eksperter om betingelser og muligheder, hvis du vælger den økologiske driftsform.

I vælten er også etablering uden for Danmarks grænser. Skulle du have mod på investering eller drift i udlandet, kan du med fordel besøge DLBR Advice, som er klar til at fortælle om muligheder og faldgruber i både øst og vest.

Endelig præsenterer DLBR Finans & Formue sin virksomhed, der dækker alle aspekter af den finansielle rådgivning, en moderne landmand har brug for.

For blot at nævne et par stykker ...

Se mere på www.dlbr.dk/agromek

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle