På spidsen med Leif Nielsen
Prøv at smage lidt på ordet bidragssatser. Vi har vænnet os til ordet, og vi er mange, som vel opfatter det negativt, selv om det i sin grundsubstans er et positivt ord. Hvem vil ikke bidrage?
Bidragssatserne er for alvor blevet en del af vores hverdag som en følge af den finansielle krise. Realkreditinstitutterne skal polstre sig i en krise, som slet ikke er slut, og fra mange sider i samfundet har der været forståelse for det synspunkt.
Hvis det er positivt at bidrage, bør landbruget løfte armene i glæde, for udviklingen viser, at bidragssatserne ikke bare var høje i 2013, men de er oven i købet steget i 2014. Det viser en analyse, Agrocura har lavet på en række LandboSyd-kunder. Men når en anden analyse viser, at finanssektoren har haft væsentlig højere lønstigninger end andre erhverv, er følelsen af at bidrage til fællesskabet ikke den samme.
Højeste bidragssats finder vi hos Realkredit Danmark – begge år. Bidragssatsen steg i 2014 til i gennemsnit 1,25 procent, og det var vel at mærke i et år, hvor renten kravlede nedad og nedad for til sidste her i starten af 2015 at blive direkte negativ.
Måske er der en sammenhæng? I hvert fald handlede det ikke om, at RD skulle polstre sig, idet de ifølge Årsrapporten for 2014 sendte 3 mia. kr. til ejeren, Danske Bank. I 2013 overførte de 2,1 mia. kr. til ejeren.
Når vi dykker ned i tallene, konstaterer vi, at planteavlerne betaler lavere bidragssatser end andre landmænd. De har ikke store produktionsanlæg og undgår dermed i højere grad nedskrivningskrav end andre.
Bidragssatserne er et lille hjul i den store verdensøkonomi. Et værktøj, der findes frem i en krisetid. Men måske bør bidragssatserne nu stilles hen i hjørnet igen.
Vi er syv år inde i finanskrisen, og selv om der går et par år, før vi igen kan håbe på økonomisk vækst og fremgang, kan en nedsættelse af bidragssatserne blive det signal, som medvirker til, at optimismen blomstrer.
Det kan vi da kun håbe på her i den første forårsmåned.
