Blå traktorfabrik fejrer rundt med traktorlir

New Hollands fabrik i Basildon har 50 års jubilæum og sender en række specialmodeller på markedet.

I 2014 runder New Hollands traktorfabrik i Basildon, England, et skarpt hjørne. I 50 år har fabrikken nu produceret traktorer, og det fejrer New Holland ved at sende en række jubilæumsmodeller på markedet.

Der vil blive produceret en række eksklusive udgaver af Basildons to flagskibsprodukter T7.270 Auto Command og T6.160 Auto Command.

De får begge føjet ’Golden Jubilee’ til navnet og bliver lakeret i Profondo Blue, en dyb midnatsblå nuance, med gyldne kølergitre, gylden afskærmning på udstødningsrør og gylden modelidentifikation. Ekstra elementer inklusive luksusinteriør med et komplet lædersæde som ekstraudstyr, læderrat samt en kraftig bundmåtte og fuldt integreret IntelliSteer automatisk styring kan også leveres på jubilæumstraktorerne.

T7.270 er i øvrigt den mest højtydende traktor, der nogensinde er produceret på fabrikken i Basildon.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle