BNBO-restriktioner: Frivillighed og fuld erstatning er nøgleord

Det er snart et år siden, at et overvældende politisk flertal indgik aftale om sprøjtefri BNBO’er.

I begyndelsen af december blev loven om risikovurderinger af BNBO’erne så vedtaget af et næsten enigt Folketing.

Loven pålægger kommunerne at lave de risikovurderinger, der er nødvendige som grundlag for, at de går i dialog med lodsejerne om frivillige aftaler. Aftalerne skal være på ekspropriationslignende vilkår og erstatningerne skattefrie.

»Fagligt set er der ikke grundlag for en generel restriktion i BNBO’erne, men med det brede politiske flertal så prioriterer vi at sikre landmændene de bedste vilkår gennem frivillige aftaler. Derfor er det vigtigt, at kommunerne hurtigt får afsluttet risikovurderingerne, så de kan komme i gang med at indgå frivillige aftaler,« siger Anders Panum Jensen, viceområdedirektør i L&F.

Bedst mulige resultat for landmændene

Alternativet er, at landbruget om tre år vil stå over for et nationalt forbud mod pesticider i BNBO og en kompensationsordning, hvor der skal betales skat, og hvor der kun fokuseres på sprøjtefri drift.

»Derfor er det vigtigt, at landmænd grundigt overvejer at lave en frivillig aftale med kommunen, for der er faktisk lagt op til at der kan laves nogle gode lokale løsninger, som forhåbentlig kan tilfredsstille alle parter,« siger Anders Panum Jensen.

Så nu gælder det kampen for at sikre landmændene de bedste resultater i den kommende proces. Den politiske aftale siger, at der så vidt muligt skal indgås frivillige aftaler om restriktioner i de enkelte områder. Det skal ske i perioden 2020-22, hvor kommunerne skal besigtige alle BNBO’er og undersøge, om der er behov for yderligere beskyttelsesindsatser. Er det tilfældet, skal kommunen tage initiativ til at indgå en frivillig aftale med lodsejeren og vandselskabet, fordi udgiften finansieres af vandforbrugerne.

»Det kan være aftaler om skov-rejsning på arealet, helt ophør med dyrkning, pesticidfri drift eller at kommunen køber jorden. Uanset løsningen bliver nøgleordene for L&F gennem hele forløbet frivillighed og fuld erstatning til de berørte landmænd,« siger Anders Panum Jensen.

Han understreger det principielle i fuld erstatning.

»Landmændene skal naturligvis erstattes fuldt ud for nuværende og fremtidige tab som en aftale måtte påføre landbrugsproduktionen i hvert BNBO. Erstatningen skal være skattefri, da der tale om ekspropriationslignende forhold, og arealerne forbliver landmandens, med mindre han ønsker andet. Det skal også være muligt at tilpasse arealets arrondering, så det er praktisk at dyrke resten af arealerne.«

Ligeværdighed og anden tilgang

Det er afgørende vigtigt for L&F, at arbejdet med de frivillige aftaler kommer til at ske i ligeværdighed imellem landmænd, vandforsyning og kommune.

Samspillet skal foregå på en markant anderledes måde, end det har været tilfældet i for eksempel sagen fra Egedal Kommune. Her vedtog kommunen et sprøjteforbud omkring en BNBO, men gik aldrig ind i en reel forhandling med landmændene. En foreløbig afgørelse i taksationskommissionen, som L&F naturligvis anker, gav slet ikke en reel og fuld erstatning.

»Forløbet i Egedal er et skræmmeeksempel på, hvordan det ikke skal gøres, med en kommune der slet ikke har opfyldt sin pligt til at søge dialog. Vi skal finde løsninger sammen – ikke lide under diktater fra kommunen.«

Landsmænds ret til egen jord

På den baggrund forventer han, at de kommende tre års arbejde med udmøntning af den politiske aftale bliver en proces, hvor L&F, de lokale foreninger og rådgivningsvirksomhederne kommer til at yde meget politisk, faglig og juridisk assistance.

»Det er en både principielt og i praksis vigtig sag, som rører ved noget af det helt centrale for landmænd, nemlig retten til at dyrke sin jord og beskytte sine afgrøder. Derfor vil vi selvfølgelig også følge udviklingen meget nøje for at sikre, at kommunerne lever op til deres forpligtelser i forhold til landmændene,« siger Anders Panum Jensen.