Boligminister: Få nu de udslidte bygninger revet ned

Du skrev bogen ’Udkantsmyten’ for fem år siden, da du var folketingskandidat. Nu er du boligminister og har virkelig muligheden for at præge udviklingen i Danmark. Hvordan har udkantsdanmark klaret sig i løbet af de fem år?

Det går rigtig godt, og det er selvfølgelig ikke kun min fortjeneste. Der blev sat en vigtig politisk proces i gang for 5-10 år siden, hvor der for alvor kom gang i debatten om, hvordan det er at bo og leve uden for de store byer. Dengang satte vi gang i debatten om, hvorfor provinsen er nødvendig for et stærkt velfærdssamfund. Det er den stadig. Der er sket en del, og meget af det er vigtige skridt frem. Nu er der ikke mere de store slagsmål i de landsdækkende aviser om, hvad der er godt eller ej ved at bo på landet. Der er kommet en større forståelse for at bo på landet. En gang havde man fornemmelsen af, at »giv os nogle flere penge« var det store omdrejningspunkt, når landdistrikterne skulle høres. Det er slet ikke der, vi er i dag. Det at være landmand har også fået et meget bedre image. Mit indtryk er, at de enkelte landmænd strækker sig længere nu end for blot 50 år siden for at forstå det omgivende samfund. Det oplever jeg bl.a., når vi har debatter på vælgermøder. Oven i det er der så også blevet færre landmænd, større automatisering, og de er meget dygtige til deres erhverv.

Nedrivningspulje vigtig

Du er jo også boligminister for dem, der bor i landdistrikter. Hvad er det vigtigste, der sker lige der?

To ting: Vi skal have ryddet op i de huse på landet, der er modne til nedrivning. Det er enormt vigtigt. Puljen, hvor kommuner får hjælp til nedrivning af udslidte boliger, betyder virkelig meget, og den kører godt. Der er afsat 126 mio. kr. til den om året, kommunerne skal betale omkring halvdelen, og mange kommuner bruger den heldigvis også. Det betyder, at folk som Låsby Svendsen ikke kan opkøbe usle boliger, hvor trægulv er bygget direkte på jorden, og der ikke er ordentlige boligforhold. De boliger har været udlejet til folk, der af sociale årsager ikke kan klare en høj husleje.

Den anden vigtige ting for flere partier, bl.a. Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti, er at få sat gang i byggeri af lejeboliger. Det almene boligområde er virkelig vigtigt, absolut også i provinsbyerne. Det skal være attraktivt at bo der.

Udflytning en succes

Hvad har udflytningen af statslige institutioner betydet?

Det har betydet rigtig meget. Nu er det muligt at arbejde og bo i landdistrikterne, og det betyder, at der er kommet mere liv mange steder. Og det er vigtigt at holde fast i det. Udflytningerne skal lige falde helt på plads, og så ser jeg gerne, at der kommer en ny bølge. F.eks. har en landmand, der tager en økonomisk overbygning på sin uddannelse i en større by, lettere ved at flytte på landet med sin hustru, der nemmere kan finde job, også hvis hun har en akademisk uddannelse. På den måde er man med til at opretholde arbejdspladser for begge ægtefæller. Landbrugets økonomiske værdi er meget stor for landet, og mange jobs er afhængige af det erhverv. Så vi skal skabe bedst mulige betingelser også ved at skabe arbejdspladser, og derfor er udflytningen vigtig.

Mulighed for uddannelse

Du kommer selv fra en landkommune, men du flyttede væk, da du skulle tage en uddannelse. Hvordan får vi de unge tilbage til landkommunerne?

Det kommer jo meget an på uddannelsesmulighederne der, hvor de unge er vokset op. For 15 år siden centraliserede man mange uddannelsessteder, og det betød, at de unge måtte flytte for at lære mere efter folkeskolen. Nogle steder på Lolland betyder det, at en tredjedel af lærerne ikke er læreruddannet. Det håber jeg, der med tiden bliver lavet om på. Transportmulighederne er også blevet langt bedre, og det er også vigtigt at have med, når man taler om liv på landet. Mange har dybe rødder på landet, og der er en søgning til landdistrikterne. Der er mange værdier i de små samfund, som ikke må undervurderes. Det har også være fremme i forbindelse med coronakrisen. Plads og frisk luft er blevet en vigtig faktor. Tiden har også ændret sig i landdistrikterne. Det er også en anden landbokultur, end det var en gang på gårdene eller i de lokale fællesskaber.