Brandsikring er største problem i "fremtidsbyggeri"

<PARAGRAPH style="Brød start">Den sjællandske planteavler fra Veksø fik i 2009 indviet et nyt bygningskompleks med korn- og frølager, maskinhus, værksted og mandskabsfaciliteter. Byggeriet var et af i alt seks vinder-projekter i Realdanias projekt Fremtidens Landbrugsbyggeri.

Men hvordan går det med bygningerne i dag - små seks år senere?

»Det går rigtig godt, og vi nyder stor glæde af bygningerne. Der er tænkt rigtig mange gode detaljer ind. Eksempelvis er lofterne i værksted og kantine belagt med troltex, så der er en dejlig ro i værkstedet, selvom vi arbejder«.

»Vi har faktisk søgt om at bygge tidligere. Men det blev afvist af Naturfredningsnævnet. Med de nuværende bygninger har vi samme areal men færre kubikmeter. Designet er ganske enkelt lavere nogle steder, og det var det der afgjorde, at vi i forbindelse med Realdania-projektet i anden omgang fik grønt lys fra nævnet,« forklarer Keld Stenlien Hansen.

Masser af lys men utæt tag

I den ene bygning er der værksted, kantine, bad og kontor. Den anden bygning huser korn- og frølager.

»Lageret er egentlig lavet efter, at vi skulle have korntørringen her. Men lige siden 2009 har landbruget haft det hårdt, så vi har ikke kunnet forsvare at intstallere det. Nu nøjes vi med at bruge det som lager. Vi har haft 25.000 tønder lagret, men der er plads til endnu mere. Vi bruger også en del af pladsen til at opbevare frø i lastbilcontainere,« fortæller Keld Stenlien Hansen.

Fælles for begge bygninger er et rytterlys i bygningernes fulde længde. Samtidig er to af gavlene beklædt med transperent poly-karbonatplader.

»De ting giver et fantastisk lys i hallerne, og vi har ikke brug for at have lys tændt i dagtimerne«.

»Til gengæld har vi problemer med taget i den ene bygning. Det er lagt for dårligt og betyder, at det drypper ind flere steder. Samtidig har vi også problemer med kondensvand på trods af brugen af et antikondens-stof. Men her er der også sket fejl under opføringen,« vuderer Keld Stenlien Hansen.

Bruger formue på brandsikring

Den største ulempe ved lageret er dog brandsikringen. Den koster årligt 25.000 kroner til falck med flere for overvågning plus regning på 5.000 kroner for hver udrykning.

»Det volder store problemer. Sikringen består af to lange rør, der trækker luft ind. Hvis anlægget registrerer en sodpartikel, så går alarmen igang. Vi skal være yderst påpasselige med at give gas med traktoren, når vi tipper af i lageret. Ellers går alarmen igang - og nogle gange sker det alligevel«.

»Og når alarmen går, så åbner nogle af rytter-vinduerne, men da deres styringer er lige så dårlige som brandsikringen, så kan de ikke altid lukke igen. Det er meget upraktisk, eftersom vi ikke kan nå dem, hvis lageret er fyldt med korn. Systemet er virkelig en udfordring, men vi slipper aldrig af med det så længe bygningen står her. Det er de udfordringer, man kan møde, når man bygger noget, der ikke er lavet før,« siger Keld Stenlien Hansen.