Brug alle redskaberne i værktøjskassen

DEBAT

Derfor gør det mig trist, at Per Kølster i samme læserbrev skriver, at jeg på Landbrug & Fødevarers arrangement i Aarhus sagde, at »økologisk fødevareproduktion medfører sult«.

Men det sagde jeg ikke. Jeg påpegede, at økologi ikke i sig selv kan redde verden. Økologien er et supplement, men ikke en erstatning for den konventionelle produktion. Derudover var mit argument, at i en verden med klimaforandringer, øgede krav til bæredygtighed og ændrede forbrugsmønstre er vi globalt set nødt til at producere mere mad med færre input. Her er der bred videnskabelig enighed om, at genteknologi kan øge produktivitet og afkast, samtidig med at de nye sorter er mere tørkeresistente og har behov for færre input.

Hverken Danmark, Europa eller verden kan tillade sig den luksus på forhånd at afvise visse teknologier. GMO er – Per Kølsters ideologiske modstand til trods – i dag mainstream og en uundværlig del af den globale fødevareproduktion.

Per Kølsters model med små, familiedrevne landbrug vil selvfølgelig også spille en rolle fremover. Men efter min vurdering vil den rolle blive mindre i takt med, at befolkningerne i udviklingslandene gør det, de allerede længe har gjort: Flytter ind til byerne for at skabe sig et bedre liv. Kort sagt er der plads til og brug for både økologi, konventionelt og GMO.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle