Bruger dansk rådgivning

Effektivitet handler både om avlsdyr og om management.

Wang Tiam Soo leder fire besætninger med tilsammen 4.500 søer i Malaysia. De er alle en del af Teratai Agriculture. Ser han fem år tilbage, var niveauet for levendefødte omkring 10,5 pr. kuld.

Siden DanBred-generne begyndte at præge staldene, er der sket meget.

»I besætningen med 1.700 søer ligger vi mellem 16 og 17 levendefødte pr. kuld, og det går stadig fremad«, fortæller Wang Tiam Soo.

Sostaldene er nybyggede, og blev først taget i brug sidste år. Derimod blev søerne flyttet hertil fra nogle andre stalde, som skulle renoveres.

De er allerede i færd med at bygge en smågrisestald mere for at få plads til de mange grise.

»Vi må faktisk køre med dobbelt belægning hos de mindste grise«, konstaterer lederen, mens han viser rundt i besætningen.

Mere end avlssyr

Selv om Wang Tiam Soo giver de danske avlsdyr en stor del af æren for fremgangen, peger han på et par andre punkter.

For det første har DanBred i de sidste fire-fem år regelmæssigt rådgivet om management hos Teratai. De har bl.a. lært at lave ammesøer og har fået justeret foderkurverne.

For det andet er han glad for det danske inventar, der er i de nye stalde, som bl.a. Vissing Agro og Skov har leveret.

For det tredje har dyrlæge Hans Bundgaard, Porcus, rådgivet besætningen om sundhedsmæssige forhold i de sidste tre-fire år.

»Ammesøer er nyt for os. Hvis ikke vi lærer at lave ammesøer korrekt, får vi ikke glæde af de mange levendefødte«, lyder det fra Wang Tiam Soo om en af udfordringerne, som personalet har lært at tackle af danske rådgivere.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle