Bryd vanen og spar både tid, diesel og slid

Det er måske ikke så bemærkelsesværdigt, at to finske producenter af udstyr til reverskørsel, nemlig traktorproducenten Valtra og redskabsproducenten Elho med speciale i græs, går sammen om at få undersøgt, hvad der eventuelt måtte være af gevinster ved den særlige køre- og arbejdsteknik. Men resultatet er bestemt bemærkelsesværdigt: 11 procent højere kapacitet og 12 procent mindre diesel. Samtidig spares føreren for mange vrid og stød på grund af det markant bedre udsyn.

Traktorudbuddet til reverskørsel er ikke verdens største, men det er vigtigt at forstå, at mens redskabsvalget er rimeligt låst ved valg af revers-versioner med følger for fleksibilitet og formentlig også gensalgsværdi, er traktoren ikke på samme måde ’låst’ i bakgearet. Det er helt bogstaveligt talt bare et spørgsmål om at vende førerpladsen, og så går det fremad eller baglæns efter behag.

Det mest interessante er måske i virkeligheden det indirekte spørgsmål, der ligger bag udviklingen af revers-traktorer og -redskaber: Er den mest udbredte måde at gøre tingene på også altid den bedste? Ifølge TTS: Nej!

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle