Min lillebror og jeg er tætte som søskende. Noget vi nok først er blevet som voksne, men ikke desto mindre. Vi har dog valgt vidt forskellige veje i livet. Han flyttede ind til bylivet i København og jeg ud på landet i Jylland. At vi nu er så langt fysisk fra hinanden giver mulighed for rigtigt at være sammen, når det er. Og hvordan kan man være bedre sammen end at tage del i arbejdet på en gård?
Så lillebror og hans kæreste steg på toget på KBHs hovedbanegård, og af igen i Vejle, hvor jeg og bettemanden hentede dem. Begge studerer de International Business and Politics på Copenhagen Businessschool. Den ene arbejder hos Dong, den anden på Borgen som pressesekretær. Jeg må indrømme, at jeg var noget spændt på, hvordan det hele skulle gå.
Jeg har forberedt mig, siger kæresten til mig på vej hjem i bilen. Og jeg tænker, om hun mon har støvet en vildfaren ko op inde på Strøget, men nej. Hun ville ikke komme uforberedt, så hun var gået på Google og havde søgt på køer og malkning og var stødt på alverdens information. Noget mere let forståeligt end andet. Lillebror siger: Vi skal med op fra starten! Ikke noget med at vi skal sove længe. Dog bliver han lidt bleg, da han finder ud af, at dagen starter med havregryn kvart over fire i køkkenet. Men bemærker også at det er rart at stå op til en solopgang frem for at gå i seng med den.
I stalden er der fuld fart på. Lillebror suser rundt med skraberen til sengebåsene, mens kæresten frisk springer op på bobman’en for at skrabe spalter. Malkningen går som smurt, og inden længe har de begge lært at få tryk nok på udmalkningen til, at de kan sende mælkestråler efter hinanden. Stemningen er god, også da en ko letter på halen, og kommentaren om ”at sådan en frisk kolort lugter godt nok ”friskt”’ bliver hørt. ’Dog lugter fulde gæster fra Roskilde festival på vej hjem i toget værre’. Og det tager jeg som et kompliment til køerne.
Det var i det hele taget en fantastisk weekend. At have besøg af mennesker som ikke har prøvet at passe dyr før, som møder op med så stor entusiasme og stiller alverdens dejlige spørgsmål, det er en ren fornøjelse! Og det er nogle helt andre spørgsmål, end man ville forvente, så vi kommer til at tænke over, hvorfor er det lige vi gør, som vi gør? At vi så kan give gode oplevelser tilbage igen, som f.eks. at hjælpe til ved en kælvning, smage frisk mælk lige fra yveret, køre traktor, opleve stilheden og det at have udsigt over bakker og marker, frem for højhuse og så mange andre ting, gør kun det hele endnu bedre. Og nu vil kæresten vil nemlig gøre gengæld! Så til næste sommer skal manden, bettemanden og jeg til København en weekend. Hvordan skal det gå?
