Corona øger ægsalg til private, men det falder til foodservice

Af Jørgen Nyberg Larsen, sektorchef Danske Æg

I første kvartal af 2020 steg salget af skalæg til detail og foodservice med næsten 12 pct. i forhold til samme periode i 2019, og der var markante stigninger inden for alle fire produktionsmetoder.

En del af den stigning kan uden tvivl tilskrives nedlukningen af Danmark på grund af coronakrisen, og selv om kun 2,5 uge indgår i tallene for 1. kvartal, kan det tydeligt ses i statistikkerne.

Siden har situationen stabiliseret sig på et højt niveau, hvor salget af æg i detail nok er steget med omkring 25 pct., mens salget til foodservice er faldet dramatisk – næsten 80 pct.

I andre lande ser man det samme. Nogle lande melder om stigninger på op til 45 pct. i salget til detail. De største stigninger ses i lande, der har en kultur med at spise meget ude. Det markante skifte har givet mangel på æg i nogle lande, ja, nogle lande har endda forbudt eksporten af æg, og i andre lande har man rationeret salget til en bakke pr. kunde.

Der har som sådan ikke været mangel på æg, men der har været udfordringer med at omdirigere æg, der skulle have været brugt til ægprodukter, til detail, og i nogle lande har man også haft problemer med at skaffe æggebakker nok. I Danmark har vi bortset fra de første par dages hamstring kunnet levere de æg, butikkerne efterspurgte, og det er – i modsætning til nogle andre lande – sket til de samme priser som før krisen.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle