Danish Agro og Vestjyllands Andel skaber tyske Ceravis

Grønt lys til opkøb af den tyske koncern Getreide AG’s grovvareaktiviteter i samarbejde med den tyske partner Agravis.

Danish Agro og Vestjyllands Andel har sammen med det tyske grovvareselskab Agravis fået konkurrencemyndighedernes godkendelse til opkøb af den tyske koncern Getreide AG’s grovvareaktiviteter.

Opkøbet sker gennem de tre selskabers fælles joint venture-samarbejde i DAVA Agravis International Holding A/S. Danish Agro og Vestjyllands Andel vil eje 75 pct. og Agravis 25 pct. af de nytilkøbte aktiviteter, der fortsætter som en selvstændig juridisk enhed under det nye selskabsnavn, Ceravis AG.

I forbindelse med godkendelsen blev der givet tilsagn om frasalg af nogle afdelinger i delstaterne Brandenburg og Sachsen-Anhalt med en samlet omsætning i underkanten af en mia. kr.

60 afdelinger

Ceravis AG vil bestå af mere end 60 afdelinger, beskæftige cirka 500 medarbejdere og have en omsætning i niveauet 7 mia. kr. efter frasalget af aktiviteter.

»Vi er meget tilfredse med godkendelsen, som betyder, at vi nu umiddelbart kan gå i gang med integrationen af de tyske aktiviteter i den øvrige koncern og få udnyttet de synergier, vi har identificeret,« siger koncernchef i Danish Agro, Christian Junker.

»De opkøbte afdelinger og datterselskaber er stærke i den nordlige og østlige del af Tyskland og passer dermed rigtig godt sammen med vores grovvareaktiviteter i Skandinavien og Østersø-regionen, hvor vi nu kommer til at stå endnu stærkere,«

Danske Henrik Stilund (44) og tyske Thorsten Pogge (59)skal lede selskabet.

Faktaboks

Ceravis AG

  • Nyt tysk selskab, som skabes efter opkøb af Getreide AG’s grovvareaktiviteter.
  • Ejere: Danish Agro, Vestjyllands Andel og Agravis.
  • Omfatter 60 afdelinger.
  • Beskæftiger ca. 500 mand.
  • Omsætning: Ca. 7 mia. kr.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle