Danmark i front med gylleteknik

Med brede nedfældere og nye muligheder for at tilsætte næringsstoffer til forsuret er Danmark foregangsland, vurderer konsulent.

»Danmark er total i front på gylleteknologi. Se bare på Tyskland. De må stadig bredsprede gyllen.«

Så kort og kontant lyder det fra Annette Vibeke Vestergaard, specialkonsulent hos Videncentret for Landbrug. Hun mener, at Danmark i den grad er et forgangsland, når det gælder om at udnytte nærringsstofferne i gyllen - især set i lyset af en række nyheder, som bliver præsenteret på Agromek. Her kan man stifte bekendtskab med en bremseskærsnedfælder, der kan nedfælde gylle i 24 meters arbejdsbredde, og der muligt at se nærmere på et nyt system, SyreN+, der kan tilsætte nærringsstoffer til forsuret gylle under udbringningen, eksempelvis ammoniak og fosfor.

Nedfælder til højrebenet

I fodergræsmarker skal al gylle nedfældes direkte eller forsures inden tildeling med teknologier, der er optaget på Miljøstyrelsens teknologiliste.

»Nedfælderen er lige til højrebenet, når vi snakker tildeling af gylle på fodergræsmarker. Jo færre spor i marken, desto mindre udbyttetab. Som jeg ser det, er den brede nedfælder og forsurring ligeværdige metoder til at opnå en god udnyttelse af nærringsstofferne, når vi snakker græsmarker,« påpeger hun.

Når det gælder nedfældning af gylle i kornafgrøder er Annette Vibeke Vestergaard lidt mere tilbageholdende.

»Da der endnu ikke er krav om nedfældning eller behandling af gyllen ved udbringning på kornafgrøder, tror jeg fortsat, vi i de fleste tilfælde vil se gyllen udbragt på normal vis. Men det er lidt mere nuanceret end blot sort og hvidt.

Ved tidlig udbrigning i februar og marts sker der en lille fordampning af ammoniak, mens en sen tildeling giver højere fordampning. Endvidere betyder det også meget for fordampningen, om gyllen er tynd eller tyk. Nedfældning eller udlægning af forsurret gylle kunne være et alternativ, hvis man er sent ude med gyllen.«

Designergylle med SyreN+

Med opfindelsen af SyreN+ er det fremover muligt at fuldgødske markerne under gylleudbringningen ved at tilsætte flydende ammoniak til gyllen fra en indvendig tank i gyllevognen, altså en form for designergylle til hver enkelt afgrøde. Systemet kan også tilsætte fosfor og mangan til gyllen.

»Det har helt sikkert nogle fordele. Men igen er billedet mere nuanceret. Forsøg har vist, at det kan øge udbytterne at dele mængden af gyllen op i to. På en god lerjod, der kan holde på nærringsstofferne, vil man godt kunne tildele al gyllen på en gang. Men på sandjord viser forsøg, at nærringsstofferne fra en tidlig tildeling kan vaskes så meget ud på grund af regn, at det koster udbytte. Den situation må vi ikke komme i,« fastslår hun.

Ifølge ældre landsforsøg koster en samlet tildeling af gødning ikke udbytte i vinterhvede, og i en række afgrøder kan der ifølge avlskonsulent Bent H. Hedegaard, Heden & Fjorden, være op til 165 kroner pr. hektar at tjene ved at fuldgødske med SyreN+. Dertil skal lægges de ca. 5 hkh pr. ha i merudbytte ved tilsætning af svovlsyre til gyllen. Det er målt i landsforsøg og i BioCovers egne forsøg. Der er dog indtil videre kun udført fire enkeltforsøg med samlet tildeling af gødning. De to viste ingen merudbytter, mens de to andre viste et klart merudbytte.

Seneste videoer

Se alle

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle