Danmarks ’underboer’ vil bruge 500 mia. euro på klima og digitalisering

Vores naboer på etagen nedenunder står over for en gigantisk opgave med at digitalisere og indføre klimatiltag, der kan bringe det tyske samfund på omgangshøjde med andre europæiske lande.

Med ny landbrugsminister, Cem Ôzdenir fra De Grønne, og ny kansler, Olaf Scholz, som afløser for Angela Merkel, om hvem onde tunger påstod, at hendes største digitale sejr var en ny faxmaskine i Bundeskanzleramt, skal der nye farver på tapetet. 500 mia. euro er opgaven vurderet til. I runde penge 3.720 mia. kroner over de næste ti år - eller det, der svarer til 17 storebæltsbroer årligt.

»Der kommer virkelig til at ske meget. Tyskland er det vigtigste marked for dansk landbrug. På 34 af de 35 forskellige varegrupper, som fødevareklyngens eksport er delt ind i, ligger Tyskland i top 10«, fastslår cheføkonom Martin Brauer fra L&F.

»Dansk eksport er mere end mælk og kød. Det gælder også alt det, der har med teknologi at gøre. Hvis man som eksportvirksomhed ikke allerede er til stede i Tyskland, er det helt klart en god idé at komme af sted. Markedet er enormt, og vi er langt fremme i Danmark«.

Optimistisk økonom

Martin Brauer er - forsigtig, han er økonom - optimist på vegne af økonomien for landbruget og landet som helhed.

»Mit bedste gæt er, at vi i 2022 vender tilbage til normale tilstande for økonomien. Jeg ved godt, at normalt kan lyde lidt kedeligt, men det er jo nok det, som vi i virkeligheden allesammen ønsker os«.

Men jeg vil nu holde særligt øje med, om inflationen, og dermed prisudviklingen, løber for meget i vejret. Det vil nemlig tilskynde nationalbankerne til at hæve renten, og det er dyrt for alle med gæld, som det er tilfældet med landbruget«, siger Martin Brauer, der dog hæfter sig ved, at inflationen nok vil tabe flyvehøjde igen i løbet af sommeren 2022.

»Men inflation er et tveægget sværd for dansk landbrug. Inflationen får omkostningerne til at stige hurtigere, end priserne på fødevarer. Når olieprisen stiger, stiger prisen på benzintanken dagen efter, men værdikæden er meget lang inden for fødevarer, og det tager tid, inden højere forbrugerpriser forplanter sig tilbage til landmanden«, lyder forklaringen fra Martin Brauer.

Endelig er der coronaen, der igen og igen har vist sig som en uforudsigelig størrelse.

»Men de danske fødevarevirksomheder har været hurtige til at omstille sig til det, der er brug for. Det lover godt for fremtiden, og vi vender nok tilbage med fuld knald på økonomien«, spår Martin Brauer.