Lidt højere proteinindhold men alt for lave faldtal betyder, at der igen er behov for stor import.
Heller ikke høsten 2010 gav brødhvede af en kvalitet, som kan sikre dansk hvede i brødet frem til næste høst. Tommelfingrene peger nedad hos landets største melfabrikker, Lantmännen Cerealia og Valsemøllen A/S, når mængderne af brødegnet hvede skal bedømmes.
I år får kvælstofforsyningen ikke skylden for problemerne. Faktisk var der tidligere på sommeren håb om lavere udbytter og dermed højere proteinindhold. Men regnen i høst kombineret med høje temperaturer betød, at hvedens faldtal med rekordfart røg ned på et uacceptabelt niveau.
"Vi bruger normalt temmelig meget dansk hvede. I nogle år har vi modtaget 50.000 ton svarende til halvdelen af vores forbrug. Men i år bliver det langt mindre," siger adm. direktør Niels Brinch-Nielsen, Valsemøllen.
"Hovedårsagen er næsten udelukkende lave faldtal, fordi hveden stod for længe på markerne i vådt og lummert vejr."
Bedre end 2008 og -09.
På Lantmännen Cerealia i Vejle er vurderingen lidt anderledes. Dansk-avlet brødhvede ventes at fylde lidt mere i det danske brød, end i de seneste to år. Det skyldes især lavere udbytter og dermed højere proteinindhold i hveden, end det har været tilfældet i de foregående år, hvor hveden har sat udbytterekord.
"Totalt set vil en større del af hveden i år være dansk, uden at vi kan sætte præcise tal på," forudser kvalitetschef Ole Kirk Østergaard, Lantmännen Cerealia.
Han vurderer, at der midt på sommeren var forventning om et bedre resultat, hvad angår forholdet mellem udbytte og protein, men de problematiske høstforhold med spiring i akset og våde afgrøder resulterede i lave faldtal i mange partier af brødhvede, som ikke blev høstet rettidigt.
Alligevel er situationen for dansk brødhvede lidt bedre end i 2008 og 09, hvor den proteinfattige danske brødhvede primært kunne anvendes til kiks.
Svensk hvede kommer ind
Ifølge Ole Kirk Østergaard har problemerne med dårlige vækstbetingelser, våd høst og lave faldtal dog været endnu større andre steder, blandt andet i den mellemste del af Tyskland, hvor virksomheden ofte henter en stor del af brødhveden. Tyske møllerier har blandt andet importeret hvede fra Frankrig, mens Lantmännen Cerealia i stedet søger nordpå efter egnede råvarer.
"Vores svenske ejerskab betyder, at hvede fra Sverige har en vis prioritet. Det sydlige Sverige har stort set de samme forhold og problemer som i Danmark, mens det mellemste Sverige er begunstiget ved mange solskinstimer og lavt nedbør, fordi området ligger i læ af de norske fjelde. Derfor forventer vi, at svensk hvede vil udgøre en betydelig andel i år," siger Ole Kirk Østergaard.
