I dag er hver tredje hektar af det dyrkede areal forpagtet. For 30 år siden var det kun en sjettedel.
I dag er mere end 860.000 hektar landbrugsjord forpagtet, svarende til knap en tredjedel. For 30 år siden var det kun en sjettedel.
Det viser en undersøgelse, som konsulent, cand.oecon.agro. Michael Friis Pedersen, Videncentret for Landbrug, har lavet på basis af tal fra Danmarks Statistik.
»Historisk set har mange ældre landmænd bortforpagtet deres ejendom, så de kunne blive boende på gården. Denne tendens forsætter formenlig, og effekten vil blive forstærket af den demografiske udvikling, når store generationer af landmænd når pensionsalderen,« forudser han.
Han peger også på, at mange mindre ejendomme, hvor ejerne har en primær beskæftigelse i andre erhverv, bliver bortforpagtet. Endelig er der kommet flere større bedrifter, der typisk har mere forpagtning.
En kærkommen hjælp
Han hilser udviklingen velkommen.
»I den nuværende situation for erhvervet, hvor der er stor mangel på egenkapital, er stigningen i forpagtninger en kærkommen hjælp. Når en ældre landmand bortforpagter ejendommen, udsættes det tidspunkt, hvor erhvervet drænes for egenkapital. Tilsvarende gælder, når deltidslandmænd bortforpagter jorden. Det svarer til, at erhvervet tiltrækker egenkapital fra eksterne investorer,« siger han.
Samtidig kan ældre jordejere og formuende personer beskæftiget i andre erhverv i mange tilfælde finansiere investeringer i landbrugsjord langt billigere end landmænd med lav soliditet eller unge, endnu ikke etablerede landmænd.
Når forpagter går glip af eventuelle værdistigninger på jorden, må han i stedet trække penge ud af driften til pensionsopsparing, mener han.
Godt for begge parter
»Som verden er, er det godt for begge parter,« siger Harlev Thesbjerg, ejendomskonsulent i LandboSyd.
»Utroligt mange landmænd vil gerne sælge, men kan ikke, og så er de heldige, at der er mange der vil forpagte, så de kan opretholde næsten samme indtjening.
Det er også godt for forpagterne, der ofte er nødt til at forpagte, fordi de er blevet teknisk insolvente på grund af finanskrisen. Så kan de få en god, stor bedrift,« siger Harlev Thesbjerg.
Han venter, at udviklingen vil fortsætte.
