Danske minkavlere går fri af de hårdeste pris-tærsk

Mens hele verdens minkavlere vånder sig i prisdyk på skind, kan danske avlere trods alt glæde sig over, at de ligger markant over konkurrenterne.

Efter mere end 22 år i spidsen for Kopenhagen Fur trådte Torben Nielsen definitivt tilbage i marts og overlod pladsen til den tidligere Irma-boss Jesper Uggerhøj.

Det var anden gang, Torben Nielsen fratrådte, men på grund af usikkerhed om efterfølgeren endte han med at fortsætte lidt længere tid i sædet, så hans hjertebarn ikke mistede tempo.

Skiftet til den nye topchef har allerede ført flere organisations-ændringer med sig, sådan som det ofte sker, når en ny indtager førersædet. Også kørselsretningen er justeret, så der nu skal satses på at opdyrke nye markeder ud over det altdominerende Kina.

Det bliver dog næppe nogen U-vending, Uggerhøj skal foretage for Kopenhagen Fur. For på de afgørende nøgletal ligger andelsselskabet forsat solidt.

Et tal, der siger mere end skindprisen, er afstanden mellem danske og udenlandske skind. Mens de danske minkavlere i 2012 og 2013, da prisfesten var på sit højeste, fik 20 og 23 procent bedre priser end de udenlandske kollega-konkurrenter, er pris-gabet nu ved at gå af led.

43 procent højere hammerslag indkasserede de ‘rød-hvide skind’ sidste år.

Derfor er det op til resten af verden at reducere produktionen, så antallet af pelse igen kommer til at matche mængden af købere. Alene i Kina blev der i 2015 produceret 18 mio. skind. Et styrtdyk af rang fra de 40 mio. dyr, der blev pelset i jubelåret 2013.

Imens formår danske avlere at opretholde en langt mere stabil produktion, selv om de færreste kommer til at tjene alverden i indeværende år.

Den store prisusikkerhed har endda givet Kopenhagen Fur den fordel, at flere udenlandske avlere søger til Glostrup for at sælge deres skindproduktion. Alene fra 2014 til 2015 steg antallet af udenlandske skind fra 8,6 til 12,5 mio.

Dermed udgør de udenlandske skind en markant andel af de i alt 28,7 mio. enheder, som auktionarius kaldte op sidste år.

Ikke alle avlere er glade for at dele handelsplads med konkurrenterne, men salget er med til at betale omkostningerne ved auktionen og giver også øget interesse fra købere, lyder argumenterne for.

2015 vil for mange minkavlere blive husket som lidt af et rædselsår. Ikke for prisniveauet, men på grund af den frygtede sygdom plasmacytose, der på ingen tid ramte 249 farme eller hver femte danske minkavler. De nyeste prøvetagninger fra juli viser dog, at indsatsen har nyttet. Kun 19 farme var stadig ramt.

3 største udfordringer

  1. Aldrende avlere med indtjening under pres: Problematikken med manglende generationsskifte er velkendt i landbruget, også for minkavlere. Selv da priserne i 2013 lå rekordhøjt, var det næsten umuligt for de unge at få bankerne med på finansiering. Den manglende udskiftning fra erfarne etablerede til unge investeringslystne vil på om få år skabe ekstra udfordringer for erhvervet. Lettere er det ikke blevet af det sidste års lave prisnivaeu og høje sygdomstryk, hvor de unge, der faktisk er lykkedes med at etablere sig, er langt mere udsatte, hvis de skal i banken for at bede om ekstra likviditet.
  2. Kæmper fortsat for det vigtigste af alt - eksistens: Få har som minkavlerne en toptunet organisation til at tage shitstorme og dårlige pressehistorier i opløbet. Kopenhagen Furs public relations-afdeling er bredt respekteret - og blandt nogle frygtet - for både dygtighed og ressourcer. Årsagen skal findes i, at erhvervet har været presset på selve eksistens-berettigelsen - license to operate. Det har fået minkavlerne til at tage markante skridt mod at få et bedre omdømme. Både på farmene med væsentlig forbedret dyrevelfærd og på interessevaretagelsen med endog meget tæt politiker-kontakt. Indsatsen har båret frugt, men minkavlerne ved, at der kun skal én dårlig historie til, før man er tilbage ved start.
  3. Alt for afhængige af kineserne: De har dyrket, forfinet, toptunet og excelleret i Kina i over tyve år. Kopenhagen Fur er om nogen succeshistorien på eksport til Kina. Så markant en succes, at 85 procent af den danske pelseksport ender i enten Kina eller Hong Kong. Her forarbejdes nemlig hovedparten af hele verdens skind, før en hel del reeksporteres til verdens pelskunder. Men ingen succes uden risiko. Falder det kinesiske marked igennem, dratter alting til jorden for danskerne. Derfor er det på høje tid, at andelsselskabet nu sætter fart på at opdyrke nye markeder, sådan som en organisationsændring i august satte fokus på. Blandt de udvalgte er Korea, Japan og USA. Rusland har også tidligere været et vigtigt marked, men de seneste handlingshindringer fjernede fuldstændig nationen, der ellers stod for at aftage op mod 25 procent af verdens skindproduktion.

Faktaboks

Kopenhagen Fur

  • Solgte i 2015 28,7 mio. minkskind på auktion. Af dem var 16,2 mio. danske.
  • Danske skind gik til en gennemsnitspris på 386 kr. pr. skind i 2015. Det er 43 procent højere end gennemsnitsprisen på de udenlandske skind.
  • Skindpriserne er faldet brat siden 2013, hvor gennemsnitsprisen var 612 kr. pr. skind.
  • 99,2 procent af skindene eksporteres.
  • Ud over minkskind sælger Kopenhagen Fur i stigende grad chinchilla og grønlandske sælskind. I 2015 udgjorde de 1,1 mio. skind i alt.
  • Op mod 600 købere møder op til en eller flere af de fem årlige auktioner. Mindst 50 procent er kinesere.
  • Kopenhagen Fur har en global markedsandel på 60 procent.
  • Kopenhagen Fur har omkring 1.500 medlemmer. De har ikke pligt til at sælge deres skind via selskabet.
  • Auktionerne i Glostrup håndterer 96 procent af den danske produktion.

Seneste videoer

Se alle

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle