7 fede år og 7 magre: Minkpriserne har altid været præget af konjunkturcykler - en række gode år efterfulgt af en række dårlige. Derfor har minkavlerne også tradition for at lægge til side i de gode år - og for at kunne spænde bæltet grundigt ind og holde sig i ro, når priserne falder.
Afgørende merpris: At de danske minkavlere har skind i særklasse, ved enhver, der har været bare det mindste berøring med erhvervet. Mellem 25 og 40 pct. merpris i forhold til andre lande hives der hjem på auktionerne. Den merpris er altafgørende, især i krisetider, for den er med til at holde en vigtig hånd under de danske avlere i forhold til deres konkurrenter. I tidligere konjunkturnedgange har den danske produktion ligget nogenlunde stabilt, mens resten af verdens minkavlere har måttet indskrænke deres tæve-antal.
Hver fjerde er væk: Ledelsen i Glostrup har taget de geværgreb, der skal til for at skære omkostningerne til. I april blev endnu en fyringsrunde, der fjerner hver fjerde af de 520 medarbejdere, præsenteret. Årsagen er både økonomien, og at der forventes markant færre skind i den kommende sæson. Kopenhagen Fur fyrede senest i 2018.
Ikke kun minkavlerne selv er bekymrede
Banker og avlere holder vejret: Der er blevet længere mellem minkavlerne i Danmark i det seneste år. Hele 12 procent færre medlemmer tæller Kopenhagen Fur. Og på Statstidende har minkavlere haft en kedelig førsteplads blandt landmandskonkurser i de seneste måneder. Bankerne vurderer benhårdt, hvem der skal have ekstra likviditet frem til et tiltrængt prisløft, og hvem der bør lukkes nu.
Langt fra udsolgt: En af de ting, som bankernes landbrugsafdelinger især bider mærke i var, at auktionen i januar kun fik solgt 30 procent af skindene. Den slags bekymrede bankfolkene - for hvor mælke- og svineproducenter også har svingende noteringer, så kan de i det mindste altid komme af med deres varer. Her kunne minkavlerne pludselig risikere at ligge inde med et kæmpe lager til at belaste bedrifts-balancerne. Det hjalp, da april-auktionen fik udsolgt, men priserne er fortsat underskudsgivende for alle.
Produktion rasler ned: Alle ved, at der skal en reduktion til i verdens minkbestande. Men fald herhjemme på op til 30 procent er alligevel drastisk, og det lægger ikke kun pres på minkavlerne, men også på hele følgeindustrien af underleverandører.