Trods underskud i landbruget har deltidsbrugene haft den største samlede familieindkomst i perioden 2006-2010.
Set over de sidste fem år er det deltidsbrugerne, der som gennemsnit har haft den suverænt højeste indkomst, hvis man ser på hele familiens samlede indkomst.
Det viser en opgørelse, Fødevareøkonomisk Institut har lavet, hvor bedrifterne er opdelt efter størrelse på tværs af driftsgrenene.
Deltidsbrugene, der er defineret som bedrifter med under en helårsarbejder, har i kraft af store lønindtægter haft en stabil familieindkomst på godt 400.000 kr. i alle årene i perioden 2006-2010, selv om landbruget har givet underskud.
De mellemstore brug med en til to helårsarbejdere har i samme periode haft en familieindkomst på 275.000 kr. i gennemsnit. De har i alle årene haft en positiv indkomst, selv om landbruget i 2008 og 2009 gav underskud på henholdsvis 100.000 kr. og 150.000 kr.
På de mellemstore brug svinger indkomsterne noget mere, både fordi lønindtægterne er mindre, og fordi indtjeningen i landbruget spiller en tilsvarende større rolle.
De store klarer sig dårligst
Denne tendens gælder endnu mere udpræget på de store brug med mindst to helårsarbejdere.
De har i perioden 2006-2010 klaret sig dårligst, både med hensyn til indtjeningen i landbruget og med hensyn til familiens samlede indkomst.
De lå ganske vist i toppen i 2006, men siden har de haft underskud i landbruget, og i 2008 og 2009 var familiernes samlede indkomst tilmed negativ.
Som gennemsnit over de sidste fem år har de haft et underskud i landbruget på over 300.000 kr. efter renter, og brugerfamiliens samlede indkomst har været på minus 80.000 kr. om året.
Bedre i 2011 og 2012
Fødevareøkonomisk Institut har også givet et bud på bedrifternes økonomi i 2011 og 2012.
Her ser det markant bedre ud for de store bedrifter med udsigt til et overskud i landbruget på mere end 650.000 kr. i begge år.
De kommer derfor også ud med den største samlede indkomst.
Set over hele perioden 2006-2012 vil de dog stadig i gennemsnit have et mindre underskud fra landbruget, og familiernes samlede indkomst vil kun være halvt så stor som deltidsbrugenes.
Trods udsigterne til gode resultater i 2011 og 2012 ser det altså ikke godt ud for de store brug sammenlignet med de mindre.
De mellemstore bedrifters samlede indkomst er i gennemsnit knap 150.000 kr. større, og de har et overskud fra landbruget, der er 100.000 kr. større end de store bedrifters.
Seniorrådgiver Johnny M. Andersen, Fødevareøkonomisk Institut, mener ikke, det er så mærkeligt, at de store bedrifter har klaret sig dårligst under finanskrisen, og af samme grund mener han heller ikke, at det er rimeligt at sammenligne den gennemsnitlige indkomst for perioden.
Han fastslår, at de store bedrifter har klare stordriftsfordele, men at indtjening i landbruget stadig er for lille.
