Driftsøkonom anbefaler at bruge en standardkontrakt med afregning efter kapiteltaksten.
"Når man skal indgå en ny forpagtningsaftale, er det simpleste, det billigste og det mest optimale at tage udgangspunkt i en standardkontrakt med afregning efter kapitelstaksten eller et gennemsnit af Københavns kornnotering," siger driftsøkonomikonsulent Per Kristensen, Kolding Herreds Landbrugsforening.
"Kontrakter indgås kun, hvis begge parter kan se en fordel i det den dag, aftalen underskrives, men i en verden med svingende priser kan forventningerne i dag ligge langt fra, hvad der bliver realiseret i morgen.
Derfor kan det, der føles rimeligt for begge parter i dag, komme til at føles urimeligt i morgen. En måde at mindske dette problem på er at lade forpagtningsaftalen svinge lidt i forhold til, hvordan økonomien i planteavlen udvikler sig."
Per Kristensen ser afregning efter kapiteltaksten ud fra et aftalt antal hkg hvede som en oplagt løsning.
"De seneste 10 år er det blevet meget udbredt at aftale en fast forpagtningsafgift i hele aftalens løbetid. Det kan helt sikkert være optimalt i nogle tilfælde, men med meget svingende kornpriser er det nu oftere aktuelt, at parterne igen deles lidt om risikoen," siger han.
Afhænger af forholdene
Det kan gøres på mange måder, men Per Kristensen understreger, at forpagtningsafgiftens størrelse helt afhænger af forholdene i det konkrete tilfælde.
Det gælder både med hensyn til jordens bonitet og forpagterens omkostninger forbundet med at drive det forpagtede areal.
Udbyttet i korn kan for eksempel let variere med op til 15 hkg pr. hektar, og produktionsomkostningerne på de enkelte bedrifter kan tilsvarende variere med op til 50 kr. pr. hkg.
Der er derfor også meget stor forskel på, hvor meget forpagteren kan betale i forpagtningsafgift, hvis det stadig skal være attraktivt.
Maksimal budsum
Inden man byder på en forpagtning, bør man ifølge Per Kristensen gøre sig klart, hvor meget man maksimalt kan betale for en forpagtning uden at tabe penge på det.
Den maksimale budsum er bestemt af det forventede overskud plus EU-støtten minus et beløb til dækning af risiko og fortjeneste.
Man bør under ingen omstændigheder gå over den maksimale budsum, mener han. Hvis man ikke kan få forpagtningen til den pris, bør man lade være.
Der kan dog være andre forhold der gør, at forpagteren kan betale en højere pris, for eksempel hvis han bruger eget korn til foder og opnår en bedre udnyttelse af husdyrgødning. Endelig har han måske mulighed for at tjene mere på at dyrke andre afgrøder.
Store og små arealer
Landmandens kapacitetsudnyttelse har også meget stor betydning for, hvor meget han kan give for en forpagtning.
Hvis man for eksempel har en dårlig udnyttelse af maskinerne, kan man forbedre udnyttelsen ved at forpagte mindre arealer.
Har man derimod i forvejen en god kapacitetsudnyttelse, er det ikke let at regne marginalt på selv mindre arealer.
Til gengæld står man altid stærkt, når man skal byde på store arealer, hvis man kan dyrke jorden med lave omkostninger og en god kapacitetsudnyttelse.
Det skal kunne betale sig
Jo højere forpagterens forventninger er til de fremtidige kornpriser, jo mere vil han være villig til at betale i forpagtningsafgift, men Per Kristensen opfordrer til at anvende realistiske forudsætninger.
"Det skal kunne betale sig at forpagte jord, og derfor bør man gå ud fra sine egne historiske dækningsbidrag og afregningspriser. Efter min mening er det vigtigste, at man som planteavler regner realistisk på sagen med udgangspunkt i sin egen situation," siger Per Kristensen.
Han gør i den forbindelse opmærksom på, at over tid har det gennemsnitlige DB pr. hektar ikke ændret sig væsentligt, selv om kornpriserne hopper op og ned.
Hvis man regner med en høj kornpris, bør man derfor også regne med tilsvarende højere omkostninger.
"Selvfølgelig skal man inddrage sine subjektive forventninger til den fremtidige kornpris, men det gennemsnitlige niveau for kapiteltaksten de seneste fem år bør også vægte væsentligt," siger han.
To eller fem år
"Hvis parterne ønsker at indgå en meget kort aftale, kan en kontrakt med en fast pris i to år betalt i fire rater være en fin og simpel løsning, men i de mere typiske situationer, hvor der skal indgås en femårig aftale på lidt større arealer, vil en fast pris sjældent være hensigtsmæssig," siger han.
Fordelen ved at anvende kapitelstaksten eller Københavns kornnotering er, at prisen er tilgængelig for begge parter. Ulempen kan ifølge Per Kristensen være, at den ligger et stykke fra, hvad forpagteren reelt set har opnået i afregningspris.
"Vælges en alternativ pris, skal man sikre sig, at den er objektiv og mulig at kontrollere for begge parter. Ofte vil jeg sige, at man skal lade det simple styre over det eksakte, og derfor skal der gode argumenter til, før man anvender andet end kapitelstaksten."
Fast og variabel del
"Hvis hele forpagtningsafgiften beregnes ud fra et aftalt antal hkg, ender bortforpagter stort set med at tage hele prisrisikoen, så jeg anbefaler, at man deler afgiften op i en fast del for eksempel svarende til betalingsrettighederne og en variabel del baseret på et aftalt antal hkg."
Per Kristensen anbefaler også, at parterne regner på, hvad ændrede forudsætninger med hensyn til udviklingen i kornprisen vil komme til at betyde for begge parter, så man undgår ubehagelige overraskelser.
"Standardkontrakten giver også sikkerhed for betaling, forpligtigelser i forhold til dræn, hegn og kalkning osv. Alt i alt sikrer den, ligesom alle andre gode kontrakter, at der er meget lidt at blive uenige om i kontraktperioden, fordi der er taget højde for langt det meste," siger Per Kristensen.
